Ivan Turgenev

Ivan Turgenev tog store dele af sin uddannelse i Berlin, hvor han udviklede en forkærlighed for vestlig kultur. Siden markerede han sig som en såkaldt zapadnik, en vestvendt, og dermed i opposition til den slavofile lejr. Efter i 1852 at være blevet arresteret for sin kontroversielle nekrolog over Nikolaj Gogol, blev Turgenev forvist til familiegodset i Orjol i tre år. Derefter tog han fast ophold i Vesteuropa, hvor de fleste af hans værker er blevet til. Han blev af Dostojevskij kritiseret for ikke at have et godt nok kendskab til det Rusland, han beskrev, eftersom han store dele af sit liv ikke selv levede der.

Op igennem 1840'erne udgav Ivan Turgenev digte, artikler og skuespil, men sit egentlige gennembrud fik han med prosaen. Først i 1850 med Et overflødigt menneskes dagbog (1850, da. 1873), og for alvor i 1852 med En jægers optegnelser (da. 1875, under titlen Skitser af en Jægers Dagbog), der gav et indblik i almindelige menneskers liv i det landlige Rusland (bl.a. Orjoldistriktet, hvor Turgenev selv voksede op), herunder de livegne bønders. Optegnelserne virkede på overfladen harmløse og deres kritiske potentiale blev i første omgang overset af censuren. I virkeligheden var skitserne sandsynligvis medvirkende til at livegenskabet i 1861 blev ophævet. Optegnelserne indeholder også eksempler på "det overflødige menneske".

Karakteren "det overflødige menneske" er helt central i 1800-tallets russiske litteratur, fra Aleksandr Pusjkins Jevgenij Onegin og frem. Karakterens navn blev Turgenev ophavsmand til, da han i 1850 udgav Et overflødigt menneskes dagbog. I Turgenevs senere værker videreudvikles karakteren, bl.a. i En adelig rede (1859, da. 1875), der historisk har været anset for at være Turgenevs hovedværk. En adelig rede er en historie om ulykkelig kærlighed men også en skildring af et identitetstab, der for hovedpersonen, den adelige Lavretskij, både udgår fra det at blive ældre, og fra det at mangle en egentlig, meningsfuld beskæftigelse. I Fædre og Sønner (1864, da. 1876), som man i dag kalder for Turgenevs hovedværk, fremstår også "nihilisten" Bazarov som en version af ”det overflødige menneske”. I Fædre og Sønner sættes en række emner under debat, som stadig gør sig gældende den dag i dag, navnligt generation, klasse og køn.

Hjørnestenen i Turgenevs forfatterskab er en ærlig og indlevet gengivelse af verden, der ikke som udgangspunkt skal lede frem til svar på livets store spørgsmål. Det ser man også på hans skildringer af kvinder. I Turgenevs værker møder man gerne kvinder, der er flerdimensionelle, individuelle karakterer, og ikke flade typer, der kun optræder af hensyn til en plotmæssig eller filosofisk pointe. Tilsvarende skildrer Turgenev i En Jægers optegnelser de russiske bønder sådan, at deres individualitet og menneskelighed understreges, og heri lå en implicit kritik af livegenskabet som en umenneskelig institution. Den flerdimensionelle kvinde møder ofte den uhandlekraftige mand hos Turgenev, hvilket sjældent får en lykkelig udgang. Hos Turgenev ser man dermed samtidens gængse opfattelse af kvindelighed blive udfordret, og i værket Forårsbølger (1872, da. 1873) er fremstillingen af køn ligefrem flydende, idet den også handler om Forårsbølger handler også om traditionelt undertrykte og minoriserede former for seksualitet, såsom kvindelig seksualitet og homoseksualitet.

• Et overflødigt menneskes dagbog (1850, da. 1873)

• En jægers optegnelser (1852, da. 1875 under titlen Skitser af en Jægers Dagbog, 1958, 2022)

• Rudin (1856, da. 1872)

• En adelig Rede (1859, da. 1875, 1966)

• Den første kærlighed (1860, da. 1872)

• Dagen før (1860, da. 1873 under titlen Helene, 1911)

• Fædre og Sønner (1862, da. 1876, 1943, 2007)

• Røg (1867, da. 1874, 1924)

• Kong Lear fra stepperne (1870, da. 1872 under titlen En landsbyens kong Lear)

• Forårsbølger (1872, da. 1873, 1964, 2017)

• Ny Jord (1877, da. 1878 under titlen Det unge Rusland, 1920)

• Ruslands litteratur

• Johan Fjord Jensen: Turgenjev i dansk åndsliv, 1961