(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Køngs plaster | lex.dk – Den Store Danske
Køngs plaster.
Køngs Plaster blev forhandlet i en lille spånæske.
Køngs plaster.
Af /Haslev Museum.

Køngs plaster var et blyplaster, der blev tilberedt ved kogning af mønje og olivenolie med tilsætning af kamfer, anvendt som sårsalve. Det fik hævelser og betændelser til at spredes og svinde bort. Det blev lanceret og fremstillet af Køng Fabriks første fabriksmester, Christian Gottfried Völker (1746-1819), der havde opskriften med sig fra hjemlandet Thüringen i 1778. En slægtning, J.C.E. Voelker, overtog omkring 1820 forhandlingen af Kjøngs Plaster på Børsen i København. Eneretten til recepten er siden overgået til bla. Louis Kleins Efterf., og plasteret blev forhandlet af danske apoteker langt frem i tiden.

Faktaboks

Også kendt som

Kjøngs plaster, køngsplaster

Produktionen af Køngs plaster ophørte, da man blev klar over den blyholdige mønjes sundhedsskadelige effekt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig