Michel Platini er en forhenværende fransk fodboldspiller, der regnes for en af de bedste spillere nogensinde. Den boldsikre midtbanespiller, der brillerede med et stort overblik, fremragende afleveringer til sine medspillere og en evne som træfsikker frisparksskytte, var i sin karriere professionel i de franske klubber AS Nancy (1972-1979) og AS Saint-Étienne (1979-1982) samt i den italienske klub Juventus FC (1982-1987).
Michel Platini spillede 72 landskampe og scorede 41 mål for det franske landshold. Med Frankrig vandt han EM i fodbold i 1984, ligesom det blev til VM-bronze i 1986.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.