(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Midgårdsormen – Lex

Med et tyrehoved som madding får Thor selveste Midgårdsormen på krogen, mens den skrækslagne Hymer sidder i båden. Tegning af Peter Madsen i Ormen i dybet; nummer 7 i hans Valhalla-serie (1991).

.

Tegning af den nordiske gud Thor, der kæmper med jætten, Midgårdsormen, forklædt som kat. Fra tegneserien Valhalla; tegnet af Peter Madsen.

.

Midgårdsormen er i nordisk mytologi et søuhyre, der ligger på bunden af verdenshavet omkring hele Jorden, så den bider sig selv i halen. Den opfattes som søn af Loke og jættekvinden Angerboda og bror til Fenrisulven og Hel.

Faktaboks

Etymologi

Navnet er fra norrønt Miðgarðsormr, sammensat af Miðgarðr 'Midgård', dvs. '(menneskenes) verden', og ormr, der kan betyde 'slange, slangelignende dyr' ligesom orm på ældre dansk; bl.a. afspejlet i slangebetegnelsen hugorm.

Den ufattelig store og skræmmende jættekraft optræder i flere myter som krigsguden Thors hovedmodstander, bl.a. i Snorres fortælling om jætten Hymer, som Thor er på fiskefangst med. De får ormen på krogen, men den undslipper, selvom Thor trækker så hårdt, at hans ben går gennem bådens bund.

I myten om Thor hos Udgårdsloke optræder Midgårdsormen i skikkelse af en kat, som Thor forgæves søger at løfte.

Ved Ragnarok vil Midgårdsormen og Thor udkæmpe tvekamp, som ingen af dem overlever.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig