Ved valget i 2001 formåede Venstre under sloganet Tid til forandring og med en effektiv og strømlinet kampagne, hvor temaerne bl.a. var en markant stramning af udlændingepolitikken, skattestop, afskaffelse af ventelister til sygehusene, modernisering af den offentlige sektor og øget valgfrihed, at blive landets største parti med en tilslutning på 31,2 % af stemmerne og 56 mandater. Denne position havde partiet ikke haft siden 1924.
Anders Fogh Rasmussen blev statsminister for en VK-regering, som alene sammen med Dansk Folkeparti havde flertal; for første gang siden 1929 var en borgerlig regering ikke afhængig af støtte fra et eller flere midterpartier.
Trods tilbagegang både i 2005 (29,0 % af stemmerne og 52 mandater) og 2007 (26,2 % og 46 mandater) forblev partiet det største, og regeringen fortsatte med uændret parlamentarisk støtte, idet Ny Alliance (se Liberal Alliance) fra 2007 ligeledes støttede det nu spinkle flertal.
I de to første VK-regeringer blev gennemført et skattestop og en sænkning af personskatten, en kommunalreform, der begrænsede antallet af administrative enheder, samt velfærds- og globaliseringsreformer. Den stramme udgiftspolitik for den offentlige sektor førte imidlertid til en stigende utilfredshed med det offentliges løn- og serviceniveau. Regeringen støttede uden forbehold USA's krig i Irak fra 2003 til 2007.
Ved folketingsvalget i 2011 mistede Venstre på trods af en fremgang til 47 mandater (26,7 % af stemmerne) regeringsmagten under dets formand og statsminister siden 2009, Lars Løkke Rasmussen, til en socialdemokratisk ledet regering med Helle Thorning-Schmidt som statsminister.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.