broer i Danmark

Betegnelsen bro henviser i skandinavisk vikingetid både til stenbrolagte vadesteder over elve og til brolægning af træplanker på tværs af færdselsretningen. Sidstnævnte omfatter træbrolagte gader i byer og ringborge, skibsbroer (brygger), fx i Hedeby, træbrolægning af vejen ved porten Kalegat i Danevirke og egentlige brokonstruktioner hævet over terrænet, såkaldte fribroer.

Man har fundet overgange over våde områder, der er stabiliseret med stenlægning som vadesteder, men også med grene og stammer på tværs af færdselsretningen, der dateres til oldtiden fra yngre dansk stenalder og frem som også kunne kaldes broer.

Brolægning henviser ofte til en stensætning, der modvirker nedslidning af jordoverfladen i trafikerede dør- og portåbninger, fortove, gårdspladser, gader og vejstrækninger i stort set hele oldtiden, middelalderen og nyere tid.

Middelalderens danske vejbroer var som regel bygget af træ, men der er også fundet rester af enkelte stenbuer. Løvel Bro i den brede Skalsådal nord for Viborg, der dateres til 1200-tallet, var således bygget af granitkvadre af samme type, som blev brugt til de romanske kirker i området. Den er blevet undersøgt i flere omgange ligesom rester af fire tilsvarende broer i området. De blev formentlig bygget for at sikre bispen i Viborg sikre vejforbindelser i en urolig tid.

Fra 1700-tallet har man bevaret en del stenbroer, der blev opført i forbindelse med udbygningen af vejnettet mellem landsdelene. Efter indkaldelsen af franske vejingeniører til Danmark i slutningen af århundredet begyndte man at bygge broer af sten ved de nye hovedlandeveje (chausseer) og mindre veje.

De kendte hærvejsbroer i Jylland stammer fra 1800-tallet. De var bygget både som buebroer over en eller to piller eller som plankebroer af granitplanker, der ofte var udkløvet af bæresten fra stenalderens storstensgrave som dysser og jættestuer.

Der skulle imidlertid gå fem årtier, før de to store landsdelsbroer, Lillebæltsbroen og Storstrømsbroen, stod færdige i 1935 og 1937. De to stålbroer blev bygget til både vej- og jernbanetrafik, men udført med så uanseelige vejbanebredder, at de i henholdsvis 1970 og 1985 måtte dubleres med rene vejbroer, der kunne indgå i motorvejsnettet.

Ud over de to store landsdelsbroer blev 1930'erne præget af en række andre betydelige brobyggerier; i dette tiår åbnedes der gennemsnitligt én bro om året over sunde og bælter. Resultatet var, at Danmark i begyndelsen af 1940'erne i det store og hele var samlet i to landtrafikale enheder, den ene bestående af Jylland og Fyn, den anden af Sjælland og Lolland-Falster.

Det lykkedes dog ikke at få opført alle de broer, som var på tegnebrættet i 1930'erne, inden udbruddet af 2. Verdenskrig, og planerne om broer over Sallingsund, Svendborgsund og Rudkøbingløbet måtte derfor stilles i bero.

De broer, man ikke nåede at opføre inden krigen, blev til gengæld bygget i løbet af 1960'erne og 1970'erne, nu i form af betonbroer, hvor man før krigen havde forudsat stålbroer. Grunden hertil var først og fremmest den udvikling af forspændingsteknikken, som havde fundet sted i løbet af 1950'erne. I Danmark blev denne første gang anvendt i Svendborgsundbroens hovedfag og senere i Vejlefjordbroen, Alssundbroen og Sallingsundbroen. Sidstnævnte blev dog ikke støbt på stedet, men samlet af præfabrikerede elementer, der blev limet og spændt sammen. Derimod blev stål fortsat anvendt i de to største broer, som så dagens lys i efterkrigsperioden, nemlig den nye Lillebæltsbro og Farøbroerne.

Efter påbegyndelsen af byggearbejderne på Storebælt indledtes forhandlinger mellem Danmark og Sverige om bygning af en fast Øresundsforbindelse, som efterfølgende nåede byggestadiet i 1994. Som tilfældet var for forbindelsen over Storebælt, blev Øresundsforbindelsen bygget til at overføre både jernbane og motorvej, men i en anden kombination med en sænketunnel mellem Amager og en kunstig ø, Peberholm syd for Saltholm, og en højbro videre til Skånes kyst. På Øresundsforbindelsen har man siden åbningen i 2000 ikke oplevet den samme trafikstigning som på Storebælt, hvad angår vejtrafikken. Man skulle frem til 2005, før antallet af biler på forbindelsen nåede det antal, der var forventet fra begyndelsen. Togforbindelsen har til gengæld fået et passagertal over det forventede.

• bro
• brolægning
• Ravning Enge-broen
• Løvel Bro
• Sjellebro
• Nybro

• Storebæltsforbindelsen
• Øresundsforbindelsen
• Femern Bælt forbindelsen