Med Handynastiets fald i 220 og Kinas opsplitning i mange småstater i de næste fire til fem århundreder mistede konfucianismen meget af sin dynamik, selvom studiet af de konfucianske klassikere fortsatte og embedsmænd i nogen grad stadig rekrutteredes på basis af studier af dem. Under Tangdynastiet blev Kina atter samlet, og efter en voldsom ekspansion mod vest i 600-tallet oplevede landet i første halvdel af 700-tallet stabilitet og en hidtil uhørt velstand. Selvom kejserfamilien mente at være direkte efterkommer af daoismens legendariske grundlægger, Lao Zi, og buddhismens indflydelse var på sit højeste, indførtes et forbedret eksaminationssystem baseret på de konfucianske klassikere, som i 800-tallet inkluderede 12 titler, heriblandt Lunyu. Samtidig opstod en litterær bevægelse, hvis kendteste eksponent blev Han Yu, som søgte tilbage til perioden før og under Handynastiet. Klassikerne blev gransket på ny og fortolket af filosoffer, der som fx Li Ao (død 836) var velbevandrede i buddhistisk filosofi. Det var især Meng Zi, der blev fremhævet som den rette formidler af Kong Fuzis tanker, og værket Meng Zi blev optaget som den 13. konfucianske klassiker.
Inspireret af buddhismen — specielt chanbuddhismens meditative filosofi — søgte filosofferne under Songdynastiet at tilføre den klassiske konfucianske morallære et metafysisk aspekt. Samtidig blev Hankonfucianismens kosmologi revideret med udgangspunkt i klassikeren Yi jing 'Forvandlingernes Bog', som hermed befæstede sin centrale position i konfucianismen.
Zhou Dunyi regnes traditionelt for grundlægger af den såkaldte neokonfucianisme (kinesisk Dao xue 'Studier af Vejen'), og sammen med Shao Yong og Zhang Zai er han den vigtigste repræsentant for den nye konfucianistiske kosmologi, som hentede sine begreber i Forvandlingernes Bog. Fx forklares alle tings tilblivelse som en proces fra det ikke-værende gennem det yderste værende og aktivering af yin yang samt de fem faser. Det var dog Zhou Dunyis to elever, brødrene Cheng Hao og Cheng Yi, og Zhu Xis redaktion og fortolkninger af deres efterladte skrifter, der gav neokonfucianismen sin endelige udformning. Brødrene Chengs divergerende opfattelse af forskellige begreber gav endvidere anledning til, at neokonfucianismen i 1500-tallet delte sig i to fløje. Cheng Yi og Zhu Xi blev under navnet Cheng-Zhu-skolen identificeret med li xue 'studier af principper', som indeholder visse rationalistiske elementer, mens Lu Xiangshan og Wang Yangming lagde navn til Lu-Wang-skolen, som førte sig tilbage til Cheng Hao og repræsenterede de mere idealistisk orienterede xin xue 'studier af sindet'.
Centralt i den tidlige neokonfucianisme står begreberne li 'princip' og qi 'materiel kraft'. Li er det uforanderlige princip, som ifølge li xue eksisterer uafhængigt af fysiske ting. Qi er den udifferentierede materie, hvoraf fysiske objekter udvikles i overensstemmelse med deres princip, som repræsenterer tingens ideelle eksistens. Li xue lagde derfor stor vægt på undersøgelse af ting for derved at forstå principperne bag og i modsætning til buddhisterne at tage aktiv del i verdens aktiviteter. Samtidig nuanceredes debatten om den menneskelige naturs beskaffenhed, idet man dog som udgangspunkt bevarede Meng Zis positive syn. Den menneskelige natur kommer fra Himlens natur og er derfor god i sig selv. Sanseindtryk og tanker kan dog manifestere sig i sindet som gode eller onde, og derfor er udviklingen af selvet med vismanden som ideal af stor betydning. Efter Zhu Xis død blev li xue ophøjet til ortodoksi, og studiet af Lunyu og Meng Zi blev kombineret med to kapitler fra Ritualoptegnelserne, Da xue 'Den Store Lære' og Zhong yong 'Middelvejen'. Under betegnelsen De Fire Bøger udgjorde disse tekster fra 1313 til 1905 pensum ved embedseksamen.
Xin xue, som allerede kan spores i Cheng Haos filosofi, får sit klareste udtryk under Mingdynastiet med Wang Fuzhi. Xin xue lægger vægt på studier af sindet, som er identisk med li. Selvom det er muligt at definere forskelle på sind, principper, den menneskelige natur, den materielle kraft m.m., så er det dog alt sammen aspekter af den samme realitet. Den oprindelige enhed med Himlen er gået tabt, men kan genvindes ved hjælp af den gode intuitive viden, som mennesket besidder. Medmenneskelighed er en medfødt del af den menneskelige natur, og når handlinger baseres på indsigt i og udvikling af den gode intuitive viden, vil man handle korrekt. Xin xue var på trods af stærk buddhistisk påvirkning orienteret mod handling i denne verden.
I begyndelsen af Qingdynastiet tog flere konfucianske tænkere afstand fra den tidlige Dao xue, fordi den betragtedes som gennemsyret af daoistiske og buddhistiske idéer. Specielt den tilsyneladende dualistiske tankegang bag forståelsen af begreberne princip og materiel kraft blev tilbagevist. I stedet vendte man blikket mod Handynastiets tænkere, som var tættere i tid på Kong Fuzi og Meng Zi og levede, før buddhismen fik indflydelse i Kina. Selvom Dao xue fortsat eksisterede hele perioden igennem, blev denne nye vinkel på konfucianismen, kaldet Han xue 'Handynastiets studier', den dominerende under Qingdynastiet.
I 1800-tallet blev Kong Fuzi atter fremhævet som halvreligiøs leder og politisk reformator i forsøget på at imødegå stigende vestlig indflydelse. Kang Youwei, som 1898 var en af hovedmændene bag De Hundrede Dages Reformer, byggede sit filosofiske system på elementer fra Hankonfucianismen og kombinerede dem med både vestlige idéer og inspiration fra Xin xue.
I 1900-tallet har li xue fået en genopblomstring i blandt andre Feng Youlans fortolkning, som han dog senere under maoistisk indflydelse tog afstand fra.
Konfucianisme fik også stor indflydelse i Kinas nabolande, specielt Korea og Japan.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.