Shunyata, (af sanskrit śūnyatā; pali sunnatā 'tomhed'), centralt begreb i buddhismen. Inden for theravada-buddhismen betegner shunyata fraværet af en personlig sjæl, mens det i mahayana betegner alle fænomeners iboende tomhed, at alting er uden egennatur. Det betyder ikke, at fænomener ikke findes, snarere at de blot er tilsynekomster og dermed ikke har egen eksistens. I madhyamika sidestilles shunyata med det absolutte.