Velfærdsstaten blev brugt som en overlevelsesstrategi, da Danmark stod over for Den Kolde Krigs trussel

Statsministeren stod over for et vanskeligt valg. En beslutning, som ville bryde med over 100 års historie og sætte et så stort aftryk på Danmark, at det stadig kan ses og mærkes i dag.

I 1949 opgav Danmark sin neutralitet og meldte sig ind i Nato.

Danmark havde ikke alene valgt side, men også placeret sig selv som frontlinjestat på en kommende krigsskueplads, og det fik vidtrækkende betydning. Ikke kun for militæret, men også det samfund, som formede sig i de år, da et jerntæppe delte Europa med Nato på den ene side og Warszawapagten under Sovjetunionen på den anden.

»Den Kolde Krig kom til at gennemsyre det danske samfund, arbejdsliv, fritidsliv, ungdomskultur,« fastslår professor, dr.phil. Rasmus Mariager og nævner forandringen af landskabet som et oplagt eksempel: Tusindvis af bygninger, som på den ene eller anden måde havde forbindelse til forsvar og sikkerhed, skød op i Danmark.