Bruxelles. Berlaymont, hvor EU-Kommissionen har til huse.
Bruxelles. Maison du Roi/Broodhuis.
Bruxelles er Belgiens hovedstad og en af landets tre regioner. Byen ligger ved Senne, en biflod til Schelde, samt ved kanalerne Bruxelles-Charleroi og Bruxelles-Rupel. Hovedstadsregionen er opdelt i 19 kommuner og har ca. 1,2 mio. indbyggere (2018). Den funktionelle byregion er dog langt større end dette område. Sprogene er fransk og nederlandsk.
nederlandsk Brussel, tilnavn Europas hjerte
Bruxelles nævnes for første gang i slutningen af 600-tallet som Bruocsella (mosebebyggelse). Byen opstod på en ø i floden Senne omkring en borg, som i 1000-tallet flyttedes op på et højdedrag; kort efter blev både den nye borg og handelspladsen omgivet af bymure.
I de følgende århundreder blev Bruxelles en af de vigtigste byer i hertugdømmet Brabant, fordi handelsvejen Brugge-Köln passerede gennem byen og pga. den stedlige fremstilling af klæde og luksusvarer.
Da Nederlandene i 1400-tallet blev samlet, blev Bruxelles en form for hovedstad, og mange adelige havde boliger her. Den tid udgjorde politisk og kunstnerisk et højdepunkt, og byen blev internationalt kendt for sine billedvævninger og kniplinger. Under Nederlandenes oprør mod Spanien var Bruxelles fra 1578 under calvinistisk styre, men blev i 1585 erobret af spanierne. Som hovedstad i de spanske, senere østrigske Nederlande blev Bruxelles flere gange i 1600- og 1700-tallet erobret af franskmændene.
Byen var centrum for den belgiske revolution i 1830 og blev hovedstad i den nye stat Belgien. Ligesom landet blev byen velhavende i 1800-tallet og voksede stærkt. Bymurene blev afløst af boulevarder, og byen blev centrum for det nye jernbanenet. Det liberale styre gjorde Bruxelles til et yndet opholdssted for Europas politiske flygtninge.
Under både 1. og 2. Verdenskrig var byen tysk besat, men der skete ikke større ødelæggelser. Bruxelles ligger nord for den fransk-nederlandske sproggrænse og var oprindelig en flamsksproget by, men fik efterhånden fransktalende flertal. I 1932 fik hovedstaden tosproget status, men sprogproblemerne ophørte ikke dermed; de har været et brændende politisk spørgsmål i lokal og national politik siden 1960.
Positionen som EU-hovedstad og ophøjelsen i 1988 til en af Belgiens tre regioner har imidlertid givet byen en ny politisk dimension.
En fodboldkamp på byens Heysel-Stadion mellem Juventus og Liverpool FC i 1985 endte i en katastrofe pga. engelske hooligans' overfald på italienske tilskuere. Der var 39 dræbte og ca. 400 sårede. Stadion, der blev ombygget til både atletik- og fodboldarena, blev genåbnet 1995 som Kong Baudouin Stadion.
I Bruxelles ligger NATOs og Vestunionens hovedkvarterer og mange af institutionerne under EU; kommissionen, Europarådet og Europa-Parlamentet, som holder en årlig samling her. Byen er desuden hovedsæde for mange multinationale virksomheder, hvorfor beskæftigelsen i betydelig grad er koncentreret inden for lobbyvirksomhed, administration og service.
Bruxelles har et nederlandsk- og et fransksproget universitet (1832 og 1970), andre højere læreanstalter og mange kulturelle institutioner. Industrien (maskin-, elektro-, tekstil- samt kemisk industri) ligger omkring kanalerne og langs indfaldsvejene.
En betydelig del af de erhvervsaktive bor uden for hovedstaden, og i myldretiderne er der ofte alvorlige trafikproblemer på trods af et omfattende motorvejs- og tunnelsystem, brede tilkørselsveje og to motorringveje. Offentlige trafikmidler er under stadig udbygning, og et metronet, hvis første linje blev indviet i 1976, betjener store dele af byen.
Siden midten af 1950'erne har Bruxelles haft en kraftig indvandring; over en fjerdedel af befolkningen er udlændinge. Dels er der tale om de internationale institutioners og virksomheders personale med familier, som oftest bor i forstæderne, dels om migranter fra Middelhavsområdet, som fortrinsvis bor i den indre by; i flere kommuner udgør disse to grupper halvdelen af befolkningen.
Selvom Bruxelles helt er omgivet af den nederlandsksprogede region Flandern, taler 70-80 % af indbyggerne fransk. Dette har i de senere år givet anledning til svære politiske problemer i takt med byens vækst og med udflytningen til forstadskommuner, hvis flamske status blev truet. Efter flamsk krav er den tosprogede hovedstadsregions grænser derfor blevet fastlagt ved lov, selvom flere områder nu reelt er flersprogede.
Den vestlige og midterste del af den femkantede indre by, kaldet Ville Basse (den lave by), har industri- og handelskvarterer. Her ligger den middelalderlige markedsplads Grand' Place, en af Europas smukkeste pladser, domineret af det gotiske rådhus (1402-1450) med et 97 m højt tårn; pladsen omgives i øvrigt af fornemt udsmykkede lavsbygninger fra omkring 1700 og af det store nygotiske Maison du Roi, der er fra 1800-tallet og rummer bymuseet. I nærheden findes det lille springvand Manneken-Pis fra 1619.
Den indre by rummer desuden parken Parc de Bruxelles mellem kongeslottet (totalombygget 1904) og Belgiens forbundsparlament (slutningen af 1700-tallet) og statsministerium. Øst for Parc de Bruxelles ligger Europakvarteret med EU-Kommissionens, Europarådets og Europa-Parlamentets bygninger, bl.a. den kendte Berlaymontbygning.
Det enorme domhus, Palais de Justice, opført 1866-1883 af arkitekten Joseph Poelaert, ligger i den sydlige del, hvor også det smukke Sablonkvarter findes med Egmontpalæet, flere museer og den klassicistiske Place Royale, der er centrum for "det østrigske kvarter" fra slutningen af 1700-tallet.
På skråningen op mod Ville Haute (den høje by) med regerings- og administrationskvarteret ligger den store gotiske domkirke Saints-Michel-et-Gudule (1200-1400-tallet), koncert- og udstillingsbygningen Palais des beaux-arts samt Bibliothèque royale med rige samlinger af bl.a. illuminerede håndskrifter.
Verdensudstillingen i 1958, hvis vartegn Atomium stadig er en turistattraktion, og navnlig byens status som EU-hovedstad har medført meget byggeri, som i høj grad har ændret bybilledet. Der lægges stor vægt på at bevare og forskønne ældre kvarterer, bl.a. de mange art nouveau-bygninger af arkitekter som Victor Horta.
Musée d'art ancien i det centrale Bruxelles rummer fine samlinger af ældre flamsk kunst med hovedværker af bl.a. Rogier van der Weyden og Pieter Bruegel d.æ. og en del værker af Rubens.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.