U.S. Virgin Islands

U.S. Virgin Islands, indtil 1917 Dansk Vestindien, territorium under den amerikanske forbundsregering; 346 km², 106.400 indb. (2010).

Øerne (Saint Croix, Saint John og Saint Thomas) ligger i den nordlige ende af De Små Antiller; de er bjergrige (Crown Peak 474 m) og har tropisk klima.

Øerne har i løbet af 1900-t. oplevet en betydelig udvandring til USA's fastland og samtidig en omfattende indvandring fra bl.a. Puerto Rico og Den Dominikanske Republik. Således er det nu kun ca. halvdelen af befolkningen, der udgøres af efterkommerne af indbyggerne i det dansk-vestindiske kolonisamfund, hvor flertallet oprindelig var afrikanske slaver.

Integrationen i det amerikanske samfund har været vanskeliggjort af bl.a. USA's raceadskillelsespolitik, der varede indtil 1960'erne. Dette forhold har sammen med den lokale dialekt af engelsk og den store afstand til fastlandet været afgørende for bevarelsen af en særlig identitet som virgin islander.

Hovedindtægterne på Saint Thomas kommer fra turisme, der særlig er baseret på hovedstaden Charlotte Amalies position som en af verdens vigtigste krydstogthavne. Den tyndtbefolkede Saint John er hjemsted for en mere eksklusiv turisme baseret på de usædvanligt attraktive strande.

Et stort olieraffinaderi og anden industri udgør det økonomiske grundlag på Saint Croix. En voksende del af befolkningen er spansktalende, men engelsk er hovedsproget. De danske bynavne og en del af gadenavnene er bevaret.

Den katolske kirke er øernes største, men kolonitidens brødremenigheder og de lutherske, hollandsk reformerte og anglikanske kirker samt den mosaiske menighed udgør stadig en væsentlig del af trossamfundene.

Det lokale parlamentariske styre består af et senat med sæde i Charlotte Amalie. Befolkningen har siden 1970 valgt territoriets guvernør, men der er ikke valgret ved USA's præsidentvalg. Byerne har en lang række bygninger fra den danske kolonitid, bl.a. generalguvernementsbygningen i Christiansted, parlamentsbygningen i Charlotte Amalie i en tidligere dansk kaserne, kirker, told- og vejerboder, forter, købmandsgårde og boliger.

Uden for byerne findes en række plantagebygninger omfattende slavehuse, sukkerproduktionsanlæg, møller og plantageejerboliger, mens andre kolonihuse henligger som ruiner. Plantagen Whim på Saint Croix er indrettet som plantagemuseum.

Vedr. øernes historie før 1917, se Dansk Vestindien.