Tytte-bær, et. (nu kun no. Tyte-. Moth.T254. EPont.Atlas.III.129. jf. JTusch. 257. – nu kun dial. (jf. Levin.) Tylte-. Adr.11/11762.sp.14. Kielsen.FLN.II.102. Esp. 193. FrGrundtv.LK.164. UfF. jf. JTusch.256. 258. vAph.(1764). VareL.(1807).III.266. VSO. samt ndf. – nu kun no. Telte-. JTusch.258. VSO. (u. Tyttebær)). (ænyd. tyttebær, no. tyt(t)ebær (dial. ogs. teltebær), jf. dannelser som no. dial. tyting (JTusch. 257. Storm.SD.91) og tytling (JTusch.257. FolkLægem.III.113. jf. VSO. u. Tyttebær), sv. dial. tyssling, tossling; 1. led vist sa. ord som no. dial. tyta, lille knude (m. henblik paa plantens lille, kuglerunde bær, sml. I. Bølle), og saaledes besl. m. (I. Tytte og) I. Tud; formen Tyltebær er muligvis dannet efter Multebær; jf. II. Tytte og Krusbær 1, III. Krøs, Krøsbær, Krøsingbær, Krøsling, Rødbær) om (frugten af) den lave, buskede, paa ufrugtbare jorder (i skove, paa (lyng)heder) voksende plante af bøllefamilien Vaccinium vitis idæa L. (med smaa, røde bær, der anvendes til syltning). JTusch.258.349. LTid. 1729.202. Zetlitz.NH.43. har De ikke lagt Mærke til Tyltebærret, hvordan det staar i Nærheden af Lyngen, med de friske grønne Blade og saa simpelt, saa rødt, lavt ved Jorden. Goldschm.V.451. Rostr.Flora.I.14(1925). 311. hertil bl. a. Tyttebær-blad, -blomst, -busk, -bølle (d. s. s. Tyttebær; jf. I. Bølle), -gelé, -grød, -kompot, -mos (jf. I. Mos), -saft, -suppe, -syltetøj, -vin.
|
|
|
