GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 23. FEBRUAR 1999 • 11 Apersuinerit inemerigallagaamik tusarnaartut ilaat, sapaatip akunnerata kinguliani Nuummi saqqummiunneqartut. Her lytter nogle af tilhørerne til de foreløbige resultater af interviewene, der blev fremlagt på et fyraftensmøde i Nuuk i sidste uge. 2/3 af de tilkaldte akademikere rejser indenfor de første 3-4 år Det viser en stor interviewundersøgelse, som Akademikernes Sammenslutning i Grønland har udarbejdet sammen med Personaledirektoratet Ilinniagaartuut sooq tikittarpat - sunalu pillugu aallartarpat? Nunatsinni ilinniagartuut kattuffiata sulisoqarnermut pisortaqarfik suleqatigalugu tamanna misissorpaa NUUK (TK) - “Hjemmesty- ret tilkalder alt for mange udefra, der stjæler vores ar- bejde - og så rejser de i løbet af kort tid. Den hurtige ud- skiftning betyder betydelige omkostninger og manglende kontinuitet. Derfor skal der ansættes hjemmehørende ar- bejdskraft”. Påstanden høres igen og igen. Men hvor meget er der om snakken? Det forsøger en ny rapport at sætte fokus på. Rapporten er bestilt af Aka- demikernes Sammenslutning i Grønland og hjemmestyrets Personaledirektorat, men er endnu ikke skrevet færdig. Fyraftensmøde Kennet Pedersen, tilkaldt mag.scient et art., har netop sammen med Flemming Enequist og Hans Peter Poul- sen - to grønlandske stude- rende på Ilisimatusarfik - af- sluttet en lang række inter- views med et repræsentativt udsnit af ansatte akademike- re i Grønland. De første mundtlige resultater af de over 50 interviews blev fremlagt på et fyraftensmøde for akademikere i sidste uge i Nuuk. Akademikerne er blevet spurgt hvorfor de tog til Grønland, men - ikke mindst - hvad, der får dem til at overveje at kvitte jobbet og forlade Grønland. Stor arbejdsglæde og store udfordringer De foreløbige resultater af interviewene viser, at op mod 70 procent af de tilkald- te akademikere forlader Grønland inden for de første 3 til 4 år af deres ansættelse. En del forlader Grønland i utide og betaler selv deres hjemrejse, mens en anden stor del af de tilkaldte forla- der Grønland, når de har ret til betalt hjemrejse efter tre år. - Interviewene spænder fra rene skrækhistorier til histo- rier, hvor de interviewede giver udtryk for, at de er overordentlig tilfredse, både med deres arbejde og med at være i Grønland, fortalte Kennet Pedersen på fyraf- tensmødet i sidste uge. Både blandt dem, der rej- ser efter tre år, og de 30 pro- cent, der vælger at blive i Grønland, er langt de fleste tilfredse med deres arbejde. - Rent fagligt oplever langt de fleste store udfordringer med en stor grad af arbejds- glæde og tilfredshed i jobbet. - Det er også kendetegnen- de, at der er stor vilje til at la- de sig integrere i det grøn- landske samfund. Men viljen gør det ikke alene. Langt de fleste giver udtryk for at ar- bejdsmængden er enorm. Der er meget overarbejde, og derfor tit også manglende kræfter til at lade sig integre- re. Bolig, børn og skole Når det gælder beslutningen om eventuelt at forlade Grønland, er der nogle klare forhold, der spiller ind. - Et af dem er de bolig- mæssige forhold. Hvis man ikke bor tilfredsstillende, er det letteré at træffe beslut- ningen om at forlade Grøn- land, men også almindelige sociale hensyn, herunder hvordan den enkelte trives i sit job, er afgørende. - En anden skillelinje, når det gælder beslutningen om at rejse eller blive, er børns 1. skoledag, når børnene skal i 4. klasse - og når børnene skal starte i gymnasiet. Ledelsesproblemer Et andet problem de inter- viewede peger på, er ledelsen af arbejdspladserne. Mange giver udtryk for, at de i deres dagligdag oplever manglen- de organisering, stor uigen- nemsigtighed i beslutnings- processerne, vilkårlige afgø- relser og “beslutningsslap- hed”. - Hvis det er dagligdagen på arbejdspladsen, er det med til at fremme beslutnin- gen om at forlade Grønland. Andre forhold, der spiller ind på beslutningen er, om den enkelte kan lære mere, men også, at mange simpelthen er “mætte” af Grønland. - Hvis den enkelte dertil oplever, at langt de fleste af dem han eller hun kom til Grønland sammen med er rejst tilbage, er det yderligere en faktor, der forstærker en eventuel beslutning om, selv at forlade Grønland, siger Kennet Pedersen. Saglige argumenter, tak! Målet med interviewene har været at få afdækket hvordan situationen oplevelses af den enkelte, men også at komme med nogle konstruktive for- slag til, hvordan forholdene kan forbedres, så det bliver lettere at fastholde den til- kaldte arbejdskraft. Mange af de interviewede giver udtryk for stor parathed til strukturelle forandringer, herunder en erstatning af dem selv med grønlandske medarbejdere. - Men forudsætningen er, at det sker på baggrund af en præcisering af, hvordan den akademiske arbejdskraft kan erstattes. De tilkaldte ønsker saglige argumenter, hvis der skal ske forandringer - og det mangler der i dag. - Vi håber interviewene kan være med til at gennem- hulle en række af myterne om den tilkaldte arbejdskraft, og dermed været et konstruk- tive bidrag til forbedringer, der er med til at fastholde den akademisk tilkalde ar- bejdskraft længere i Grøn- land, siger Kennet Pedersen. NUUK(TK) - »Namminer- somerullutik oqartussat ava- taanit amerlavallaat sulias- satsinnik ingiaasut tikisittar- paat - sivikitsumillu maanee- riarlutik aallaqqittartut. Taar- seraappallaarneq akisoqaaq pataattoqarfiunanilu. Taa- maattumik nunaqavissunik atorfinitsitsisoqartariaqar- poq«. Tamanna tusarneqartuar- poq. Qanorli ilumoortigaa? Nalunaarusiap nutaap taman- na qaqilissavaa. Nalunaarusi- aq Nunatsinni ilinniagartuut kattuata namminersoemeru- sunilu sulisoqarnermut pisor- taqarfiup suliaritippaa, sulili naammassineqanngilaq. Ataatsimiisitsineq Kennet Pedersen, mag.scient et art. tikisitaq, Ilisimatusar- fimmilu ilinniartut Flem- ming Enequist aamma Hans Peter Poulsen, Nunatsinni i- linniagartuut arlalissuit aper- soqattaaqqammerpaat. Aper- suinerit 50-t sinnillit sapaatip akunnerata kinguliani Nuummi ilinniagartuunik a- taatsimiisitsinermi saqqum- miunneqarput. Ilinniagartuut apersorne- qarput sooq Nunatsinnukar- tamersut - minnerunngitsu- millu - sooq soraarusunner- sut Nunarpullu qimallugu. Suliaq nuannarisaq unammillemartoq Paasisaagallartut takutippaat ilinniagartuut tikisitat 70 procentiat tikillugu ukiut pi- ngasut sisamat atorfeqaree- raangamik Nunarput qimat- taraat. Ilaat maanaannaq so- raartarput namminerlu aki- lerlugu angerlartarlutik, a- merlanerilli Nunarput qimat- tarlugu ukiut pingasut sule- reerlutik akiliunneqarlutik a- ngerlarsinnaaleraangamik soraartarlutik. - Apersuinermi ilaat an- nilaamartunik oqaluttuarput, ilaasa suliaminnik Nunatsin- nillu iluarinnilluartut, sap. ak. kingulleq ataatsimiisitsi- nermi Kennet Pedersen oqa- luttuarpoq. Ukiut pingasut qaangiun- nerini aallartut, 30 procentil- lu Nunatsinniiginnartut a- merlanersaat suliaminnik ilu- arisimaarinnipput. - Suliamut atatillugu amer- lanersaasa unammillerner- mik misigisaqarput, suliffim- minnik nuannarinnillutik ilu- arisimaarinnillutillu. - Taamatuttaaq malunnar- poq inuiaqatigiinnut kalaalli- nut akuliunnissamut piumas- suseqarluartoqartoq. Piumas- suserli kisimi naammanngi- laq. Amerlarnerpaartaat o- qarput suliassat amerlaqisut. Qaangiuttoornerpassuaqar- poq, taamaattumillu akuliun- nissamut nukissaaruttoqar- tarluni. Ineqameq, meeqqat atuarfiillu Nunatsinnik qimatserusutto- qarnerani pissutsit erseqqa- rissut peqqutaasarput. - Ilagaat ineqamermut tun- ngasut. Uuarinartumik ine- qanngikkaanni Kalaallit Nu- naannik qimatsinissamut aa- lajangemiarneq ajornaanne- rusarpoq, aammattaarli inuu- nermut tunngasut nalingin- naasut apeqqutaalluinnarput, soorlu suliffimmi qanoq i- ngerlanerluni. - Aallassanerluni unin- ngaannassanerluniluunniit aalajangernissamut apeqqu- taasut ilagaat meeqqat atua- leqqaalernissaat, meeqqat 4. klassimi atualemissaat - kii- salu meeqqat ilinniarner- tuunngorniarfimmi atualer- nissaat. Pisortatigut aporfiit Apersorneqartut ajornartorsi- utaasutut taasaasa ilagaat su- liffimmi pisortatigut ajomar- torsiutit. Arlallit oqaatigaat ulluinnarni aaqqissuussineq amigaatigalugu, aalajanger- nerniarnerni paatsiveqan- nginnerit, nalinginnaq eqqar- saatigilluarnagu aalajanger- tarnerit kiisalu »aalajanger- niarnemi nukilaanneq«. - Suliffimmi ulluinnarni taama atugaqaraanni Kalaal- lit Nunaannik qimatsinissa- mut aalajangerniameq ajor- naannerulersarpoq. Aalaja- ngernermut apeqqutit ilaa- gaat ataasiakkaat ilikkaga- qarnerusinnaanersut, aam- mattaarli ilaat Kalaallit Nu- naannik »qatsussineq«. - Tamakku saniatigut ator- fillip paasileraangamiuk Ka- laallit Nunaannut tikeqatimi amerlanersaat aallareersima- sut Kalaallit Nunaannik qi- matsinissamut aalajangemis- samut peqqutissanut sakkor- tusaasartoq, Kennet Pedersen oqarpoq. Eqqortumik tunngavilersuineq, qujanaq! Apersuinerup siunertaraa a- taasiakkaat qanoq misigisa- qartarsimanersut paasiniarlu- gu, aammali pissutsinik pitsanngorsaanissamut pit- saasunik siunnersuuteqamis- saq, sulisut tikisitat uninnga- tiinnarnissaat ajornaanneru- lerluni. Apersorneqartut arlalli pi- areersimapput aaqqissuussi- nermi allanngortitsinissamut piareersimallutik, soorlu namminneq kalaallinit taar- semeqamissaminnut. - Taamaattoqarnissaanilli pisariaqarpoq sukumertumik tunngavilersuisoqartariaqar- poq ilinniagartuut qanoq ilil- lutik taarserneqassanersut. Allannguisoqassappat tikisi- tat kissaatigaat eqqortunik tunngavilersuisoqassasoq - ullumikkullu tamanna ami- gaataavoq. - Neriuutigaarput apersui- nerit tunngavigalugu sulisut tikisitat pillugit oqaluttuatut tusatsiagarpassuit illuatungi- lersinnaallugit, taamaalillu- talu pitsanngorsaanissanut tunngavilersorluakkanik si- unnersuuteqaqataasinnaallu- ta, taamaalilluni tikisitat si- visunermik Kalaallit Nu- naanniitinnissaannut peqa- taalluta, Kennet Pedersen o- qarpoq. Kennet Pedersen: »Ilinniagartuut tikisitat ukiut pingasut sulereerlutik aallartut, 30 procentillu Kalaallit Nunaanniiginnartut akomanni amerlanerit suliffimminnik iluarisimaarinnipput«. Kennet Pedersen: “Både blandt de tilkaldte akademikere, der rejser efter tre år, og de 30 procent, der vælger at blive i Grønland, er langt de fleste tilfredse med deres arbejde". ASSV FOTO: LIL-FOTO

Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34