(Translated by https://www.hiragana.jp/)
æøå.dk-hostmaster.dk
The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20070819134744/http://%C3%A6%C3%B8%C3%A5.dk-hostmaster.dk:80/

æøå
"xn--5cab8c"

Tillykke !

Du har tilsyneladende en browser som kan køre IDNa (internationaliserede domænenavne for applikationer).

De nye tegn

æ ø å ä ö ü é

Teknik

Af teknisk karakter kan det oplyses at kodningen af dette domænenavn sker i henhold til IDNa-specifikationerne fremsat i nedenstånde RFCere:

Applikationer benytter puny-kodede strenge med et ACE-præfiks ("xn--kodede") til at kommunikere mellem hinanden, hvis en DNS-label indeholder tegn der tidligere var kendt som såkaldte ulovlige DNS-tegn. (En DNS-label er hvad der står mellem to punktummer.)

Dette betyder at f.eks. DNS-forespørgsler ikke sendes 8-bit, men at www.æøå.dk på "maskinsprog" hedder www.xn--5cab8c.dk. Ligeledes vil en web-server skulle konfigureres til at kende hostnavnet www.xn--5cab8c.dk hvis den skal svare for det som på skærmen ser ud som www.æøå.dk.

Domænenavnene er ikke kønne for det menneskelige øje. Derfor bør applikationer gøre hvad de kan for at skjule dem for brugeren. Det er dog ikke altid muligt. Specielt ikke når en tekniker skal sætte en DNS-zone op for et domæne, eller når man skriver HTML. Heldigvis er det normalt muligt at gætte host/domænenavne selvom de er puny-kodede. Det er fordi de fleste navne i Danmark typisk kun indeholder et enkelt eller to "danske bogstaver". Disse tages ud, og sættes kodet i slutningen.

Eksempler:
Indtastet af brugeren ACE-præfikset & punykodet
æøå.dk xn--5cab8c.dk
a-å.dk xn--a--zia.dk
skattevæsenet.dk xn--skattevsenet-ddb.dk
kødpålæg.dk xn--kdplg-orai3l.dk
æøåäöüé.dk xn--4cabco8dj5a.dk
mit-navn-det-står-med-prikker.dk xn--mit-navn-det-str-med-prikker-eoc.dk

Prøv selv at oversætte via denne side.

Når der skrives HTML, bør der skrives <A HREF="http://xn--5cab8c.dk-hostmaster.dk/">æøå.dk-hostmaster.dk</A>, og ikke <A HREF="http://æøå.dk-hostmaster.dk/">æøå.dk-hostmaster.dk</A>. Dette for at at brugere uden en IDN-browser, stadig kan følge linket.

Browsere

I skrivende stund kan disse browsere tilsyneladende håndtere IDN:

Microsoft har efter forlydender planer om at understøtte IDN i deres nye Internet Explorer version 7(IE7) som oprindeligt var sat til at udkomme samtidig med Windows Vista. Nu lader det til at IE7 udkommer før Windows Vista, da der er beta versioner af IE7 som kan hentes hos Microsoft.
Den officielle version af Internet Explorer som er tilgængelig i dag, kommer formodentlig ikke til at fortolke IDN uden et plug-in.

Se også

Der findes desuden allerede plug-ins og programmer der er i stand til at drage nytte af IDN. Se listen af browsere ovenfor. For programmører henledes opmærksomheden på GNUs libidn, som kan bruges af et program for at opnå IDNa-funktionalitet.

Ansvarsfraskrivelse

DK Hostmaster tager intet ansvar som følge af konsekvenserne af brug af plug-ins eller browsere som der henvises til fra denne side.

Sun-rise

I januar 2004 var det muligt at påbegynde registreringen af domænenavne indeholdende danske tegn via en såkaldt sun-rise periode. Alle ansøgninger som blev indsendt i januar måned blev stillet lige. De domæner for hvilke der kun var én ansøgning blev tildelt søndag d. 1. februar. De resterende domæner havde mindst to ansøgninger. Af disse domæner var der angivet kendetegnsret til nogle af dem, og ansøgere til disse skal først tilkendegive hvorvidt de vil deltage i udbuddet som angivet nedenfor. Domæner uden kendetegnsret er sendt direkte i udbud. Emails om udbud og om tilkendegivelse af deltagelse i udbuddet blev udsendt fredag d. 6. februar. Udbuddet foregår efter følgende princip:

Deponeringsbeløbet fra den ansøger som får tildelt et domænenavn, enten via lodtrækning eller ved at alle andre falder fra, udgør afgiften for brugsretten for første år. Alle andre som har deponeret penge og som ikke får tildelt domænenavnet får returneret deres penge. Se dog regel 2.7.n for returneringstidspunkt.

Ansøgninger indsendt fra og med 1. februar tildeles umiddelbart, såfremt det er ledigt, såfremt domænet ikke er spærret fordi det er igang med ovenstående lodtrækningsprocess, og såfremt det ikke er blokeret jvf regel 2.7.o (navne til offentlige myndigheder).

DK Hostmaster tager email-kontakt med (den ønskede) registrant til et domænenavn, med henblik på deponering. For at forhindre misforståelser, forsinkelser og ufremkomne deponeringer, anbefales det at benytte DK Hostmasters online betalingssystem. Der tages altså ikke kontakt med den på formularen anførte ønskede betaler eller fuldmægtige.

Deponeringsbeløbet på 4000, 4000 og 4000 kroner for hhv. 1., 2. og 3. deponeringsopfordring, udgør - såfremt domænenavnet er ansøgerens personnavn - hhv. 800, 2000 og 4000 kroner. Dette ved at der på ansøgningen anføres at man har kendetegnsret til domænenavnet som personnavn.

Såfremt domænenavnet tildeles ved lodtrækning, og en ansøger som har anført at have kendetegnsret til domænenavnet ikke får det tildelt, spærres domænenavnet 60 dage før det kan aktiveres (regel 2.7.l).

Ovenstående fortolkning er reglerne er ikke 100% korrekt. Der henvises til regelsæt 8 for .DK domænet. Afsnit 2.7 omhandler sun-rise i forbindelse med udvidelse af navnerummet. Såfremt der er afvigelser mellem regelsættet og det som står på disse sider, er det reglerne som gælder.

20030715-20040208 DK Hostmaster A/S