Store Bededag er fredagen før 4. søndag efter påske. I dag forbinder mange den med varme hveder og konfirmationer, men Store Bededag var tiltænkt bøn, faste og bod.
Oprindelig hed dagen ekstraordinær, almindelig bededag, men i dag kender vi den kun som Store Bededag. Dagen, der blev lovfæstet ved en kongelig forordning i 1686, blev indført af biskop Hans Bagger fra Roskilde. I løbet af sine to første år som biskop fik han indført hele tre faste- og bededage, men det er altså kun den ene, vi har den dag i dag. Siden 1686 har dagen været på kalenderen fjerde fredag efter påske.
På biskop Hans Baggers tid var bededage et velkendt fænomen. Store Bededag var kun en ud af mange dage, hvor præsterne i kirken bad for fred, og fromme borgere fastede. Store Bededag blev indvarslet allerede aftenen før ved ringning i kirken. Ringningen var et signal til, at kroer og forretninger skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. Man skulle faste, indtil gudstjenesterne var afsluttede og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed".
Rygtet siger, at det var Christian den Syvendes livlæge Struensee, der har indført bededagen, men det er ikke rigtigt. Dagen fandtes længe før Struensees tid. Men grunden til at han ofte får æren for bededagen kan skyldes, at dét var én af de helligdage, der overlevede den store helligdagsreform af 20. oktober 1770. Forordningen afskaffede halvdelen af årets dengang 22 helligdage. Det var Struensee, der var "arkitekten" bag planen, som afskaffede blandt andet helligtrekongersdag, 3. juledag, kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag som officielle helligdage. Herefter skulle dagene ikke længere være fridage, men bruges til arbejde.
Men i tiden inden denne forordning var det forbudt at arbejde. Det betød for bagerne, at de ikke kunne levere friskbagt brød på bededagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne spise og eventuelt varme dagen efter. Heraf følger altså den skik, som de fleste danskere stadig kender: Man spiser varme hveder aftenen inden store bededag. Skikken kan dokumenteres i midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.
Helle Bastrup
Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.
Filipperbrevet 4, 6-7
