Forfatterskabet vokser gennem Grundtvigs 89 leveår til en anselig størrelse. Det, der tryktes i Grundtvigs levetid, er blevet registreret i nøje kronologisk rækkefølge af Steen Johansen (Bibliografi over N.F.S. Grundtvigs skrifter, I-IV, 1948-54) på i alt 1480 sider; listen omfatter 1471 numre, der rækker fra enkelttryk af sangtekster til værker i flere

bind. Der er en kort rettelsesliste i bind I, og bind IV består udelukkende af rettelser, tilføjelser, efterslæt og universalregister.

Det er langtfra det hele. Fra og med 15-års alderen (1798) som privatelev i præstegården hos pastor Laurits Feld i Tyregod ved Vejle gemte Grundtvig sin skriftlige produktion, navnlig, når den ikke blev trykt. Selv om han i sit voksne liv boede på omkring 25 forskellige adresser (de fleste i København), har han altid medtaget sine papirer (arkivet) ved flytning. Efter hans død arvede hans enke det, og ved hendes død i 1890 deponerede familien det i Rigsarkivet, hvorfra det i 1941 overførtes til Det Kongelige Bibliotek. Her udgør det en sluttet særsamling benævnt Grundtvig-arkivet. Medregnet hans fader Johans efterladenskaber tæller det 178 volumer med 565 fascikler systematisk ordnet efter hovedindhold. En bekvem indgang til Grundtvig-arkivet tilbydes af en duplikeret Registrant over N.F.S. Grundtvigs papirer i A4-format på 30 bind med i alt 7.139 sider, bind XXIX og XXX er registerbind. Registranten bringer et udfyldt skema på 12 rubrikker for hver eneste selvstændig manuskriptenhed. Den er udarbejdet og offentliggjort i årene 1957-64 af en forskergruppe omfattende Gustav Albeck, K.E. Bugge, Albert Fabritius, Steen Johansen, Niels Kofoed, Uffe Hansen, Henning Høirup, William Michelsen, Kaj Thaning og Helge Toldberg; en række omdateringer ud fra vandmærker er indskrevet senere af Kaj Thaning i Det Kongelige Biblioteks læsesalseksemplar.

Grundtvigs manuskriptsider er i vekslende formater og oftest tæt beskrevet. En forsigtig beregning - uden hans private breve - giver omkring 88.000 sider. En ikke helt lille gruppe blade er bevaret i andre af Det Kongelige Biblioteks samlinger, således ca. 2.000 sider i Ny Kongelig Samling (NkS) og ca. 400 sider i Additamenta (Add.). Stort set er halvdelen af manuskripterne prædikener, teologiske og kirkelige skrifter og salmer, mens resten fordeles over filosofi, politik, historieskrivning og historieforskning, nordisk og græsk mytologi, dansk, nordisk og angelsaksisk filologi, tanker om pædagogik og folkehøjskolen og personalia såsom breve, dag- og udtogsbøger. Verdslige digte fylder - oversættelser fraregnet - en tolvtedel. Men disse kategorier i de bevarede håndskrifter forholder sig ikke nødvendigvis proportionalt til det trykte tekstmateriale. Trykmanuskripter og renskrifter har hverken interesseret Grundtvig eller hans bogtrykkere, når en tekst var offentliggjort. Senere reviderede udgaver sættes om eller nysættes efter et eksemplar af førstetrykket, som Grundtvig har gennemrettet med håndskrevne korrekturtegn og tilskrifter (nogle af disse bøger indgår i Grundtvig-arkivet).

Der findes flere fyldige trykte udvalg af Grundtvigs skrifter, men en samlet udgave efter moderne tekstkritiske principper med de fornødne kommentarer til alle enkeltheder blot af tekster trykt i Grundtvigs eget liv eksisterer ikke og er ikke planlagt, skønt den varmt har været ønsket i det sidste halve århundrede. Ganske mange Grundtvig-titler kan læseren kun stifte bekendtskab med i originaltryk, som må beses på et universitets- eller forskningsbibliotek (som fx Det Kongelige Bibliotek, Grundtvig-biblioteket i Vartov eller bogsamlingen i Center for Grundtvig-studier ved Aarhus Universitet).

Grundtvigs første og fineste medhjælper, sønnen Svend (1824-83), har med sin fortræffelige evne til at læse faderens til tider vanskelige skrift og sit kendskab til hans tænke- og udtryksmåde ganske vist lagt for med en udgivelse af verdslig lyrik (Poetiske Skrifter, I-IX, 1880-1930). Men dels døde Svend allerede 11 år efter sin gamle fader, dels er hans udgave kun pålidelig ord for ord, mens stavemåde og tegnsætning er den, Svend Grundtvig med ministeriel billigelse introducerede i en retskrivningsordbog i 1872, der kom til at gælde til omkring 1890. Svend Grundtvig begrundede aldrig den moderniserede form teoretisk, men må som kompetent filologisk videnskabsmand have vidst, hvad han gjorde. Måske skal man antage et ydre pres for ajourført læselighed - fra faderens enke, fra hans tilhængere eller fra forlaget. Hertil kommer, at Svend Grundtvig anbragte alle tekster i den rækkefølge, hvori de er skrevet - hvis det da kan bestemmes med nogen sikkerhed. Da Grundtvigs digtninge og navnlig digtsamlinger ofte er blevet til over længere tid eller stykket sammen af usamtidige manuskripter, betyder Svend Grundtvigs princip, at det i hans udgave er meget vanskeligt at danne sig et indtryk af i det mindste en del af de færdige bøger, hans fader udsendte. Den formidler det bedste samlede indtryk af Grundtvigs verdslige poesi, men medtager langtfra alt det mulige materiale. Der er nogle gange korte indledninger til de enkelte tekster, ligesom der i beskedent omfang anføres varianter fra håndskrifter og senere tryk. Da udgaven ikke blev nogen salgssucces, kom fuldendelsen til at vare 50 år. Niende og sidste bind med en del hidtil utrykte alderdomstekster udsendtes ved Georg Christensen i 1930 - samtidig med Tom Kristensens roman Hærværk!

To gode og pålidelige tekstudvalg i hver ti bind, som også tilgodeser Grundtvigs prosa, er dog besørget til bredere og dybere tilegnelse, Nik.Fred.Sev. Grundtvigs Udvalgte Skrifter ved Holger Begtrup, 1904-09, og N.F.S. Grundtvigs Værker i Udvalg ved Georg Christensen og Hal Koch, 1940-49, begge sæt er udstyret med korte og fyndige indledninger.

Alle de netop nævnte tre grundlæggende udgaver er beklageligt nok uden punktkommentarer, uden overordnet indholdsfortegnelse og uden fællesregistre.

En stor del af Grundtvigs salmer, men ikke dem alle, er udgivet i Grundtvigs Sang-Værk. Samlet Udgave, I-VI, 1944-64, ved Th. Balslev, Ernst J. Borup, Uffe Hansen, Ejnar Skovrup og Magnus Stevns, med inddragelse af bevarede manuskripter og med kommentarer til hver eneste salme; denne udgave optryktes fotografisk i 9 (små) bind 1982-84, desværre uden kommentarbind 6. Magnus Stevns' tidlige død i 1949 bevirkede i øvrigt, at kommentarerne er svagest i det skønlitterære.

Endelig findes der videnskabelige enkeltudgaver af visse poetiske og poetologiske tekster, således ved Svend Grundtvig Krønnike-Riim (opr. 1829 og 1842), 1875, og Mands Minde (foredrag 1838), 1877, ved Holger Begtrup Nyaars-Morgen (opr. 1824), 1901, med resumerende fodnotetekst, ved Th. Balslev Christenhedens Syvstjerne (opr. 1854-55 og 1860), 1-2, 1955-56, med indledning og kommentar, ved Flemming Lundgreen-Nielsen Blik paa Poesiens Historie og Bernhard Severin Ingemann (manuskript fra ca. 1822), 1985, med udførlig kommentar og i et Appendix en kronologisk oversigt over Grundtvigs litteraturvidenskabelige bidrag 1804-26. Tidsskriftet Danne-Virke, 1816-19, er fotografisk optrykt i 1983 uden noget som helst apparat. Grundtvigs utrykte prædikener er under udgivelse ved Christian Thodberg m.fl., indtil videre i 14 bind (1983-88), omfattende perioden 1821-39, manuskripterne, der nu og da indeholder citater af versdigtning, kommenteres ikke løbende.

Den tilstand, Grundtvigs forfatterskab findes i, afspejler meget godt, at han er alment kendt og elsket for enkelte tekster med intenst følelses- og billedinventar (digte, sange, salmer) såvel som for enkelte ordsprogsagtige prosaudsagn, men at det kun er forholdsvis få læsere, der opsøger hele forfatterskabet og har brug for at gøre sig fortrolig med dets indre sammenhænge. Grundtvigs ideer og tankegods er blevet formidlet og har fået egeneksistens uden for de originale, sommetider lange tekster.

I Udgivelse af danske litterære tekster efter 1800
(Den røde Betænkning) DSL, 1996, gøres der rede for foreliggende udgaver i afsnittet om N.F.S. Grundtvig, s. 21-25.