På det første billede sidder 'The Vampire Diaries'-stjernen klar på en såkaldt dirt bike.

På det andet billede ligger hun i en hospitalsseng med en stor støtteskinne om sit ene ben og en krave om sin hals.

Den 35-årige canadiske skuespiller Nina Dobrev afslører dermed selv med billederne, som hun har delt på Instagram, at hun har været ude for en slem cykelulykke, som har kostet hende flere skader.

»Hvordan det startede, og hvordan det går,« skrev hun selv mandag til de to omtale billeder.

Samtidig delte hun flere stories, som ligeledes viste hende ligge i en hospitalsseng.

»Jeg er ok, men det bliver en lang vej mod bedring,« skrev hun efterfølgende.

»Jeg tror, det er sikkert at sige, at min første gang på en dirt bike også vil være min sidste gang.«

Hun har ikke oplyst noget nærmere om, hvordan ulykken skete eller – eller hvilke skader hun helt præcist pådrog sig.

Her ses Nina Dobrev og Shaun White ankomme til Vanity Fair Oscars Party i marts.
Her ses Nina Dobrev og Shaun White ankomme til Vanity Fair Oscars Party i marts. Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den 35-årige skuespiller er især kendt for sin rolle som Elena Gilbert i tv-serien 'The Vampire Diaries', ligesom hun også har spillet med i film som 'XXX: Return of Xander Cage', 'Run This Town' og 'The Out-Laws'.

Privat danner hun par med den amerikanske snowboardlegende Shaun White.