(Translated by https://www.hiragana.jp/)
DANSTEIN 4450 Jyderup | Professionel vejledning i valget af den rigtige gravsten
top of page

Valg af gravsten

At købe en gravsten er, for de fleste, kun noget man gør ganske få gange i livet. Derfor er du næppe forberedt på, hvilke ting du skal tage stilling til. Du kan få et indtryk af besøget hos stenhuggeren i filmen her på siden. Men kort fortalt – skal du tage stilling til 3 ting:

1: Hvilken størrelse?  2: Ru eller blank?  3. Hvad skal der stå?

Gravstenens størrelse

Har du ikke valgt en fælles plænegrav, hvor kirkegårdens regler bestemmer type og størrelse, skal du først vælge størrelsen af stenen. Hvis du vælger en urnegrav, må stenen normalt ikke være for stor, typisk ca. 50 x 40 cm.

Et enkelt kistegravsted vil se harmonisk ud med en lidt større sten, f.eks. 70 x 50 cm, mens et dobbelt gravsted fordrer en sten med en bredde over 80 cm, hvis proportionerne skal være pæne.

Husk at kirkegården ofte har restriktioner for gravsten – så lad os vejlede og hjælpe dig, så dine ønsker kommer til at passe med kirkegårdens regler.

Stenens overflade

Den næste beslutning du skal tage, vil typisk være valg af stenens overflade: 

  • En poleret sten giver en vejrfast og samtidig højtidelig baggrund for inskriptionen.

  • Skal stenen have et mere rustikt præg, kan du vælge en jetbrændt overflade, der er ru, men med samme holdbarhed som en poleret flade.

  • En mellemting mellem disse overflader er en matsleben overflade, der er glat men uden højglans.

  • Mange moderne gravsten indeholder en blanding af forskellige overflader, ligesom huggede felter og dekorationer som – f.eks. stokhugget ornamentik kan indgå i stenen.

Se forskellige eksempler under vores gravstensdesigner LINK

 

Huggede bogstaver eller påsat bronze?

Når stenen er valgt, skal du beslutte om inskriptionen skal være med huggede bogstaver (fordybning i stenen) 
eller påsatte bronzebogstaver.

 

  • Huggede bogstaver kan udføres i alle skrifttyper – også i egen håndskrift!

  • Huggede bogstaver ilægges ofte en farve i kontrast til stenens egen farve

  • Det anbefales at anvende dybdehuggede bogstaver i ru/jetbrændt overflade. De er vedligeholdelsesfrie, da der ikke ilægges farve. 

 

Du kan også vælge bogstaver med guldindlæg, der udføres med 24 karat bladguld

  • Disse bogstaver er mest egnet til opretstående og poleret sten.

  • Skal stenen stå et lyst sted med lejlighedsvis sol, holder forgyldningen længe, men skal stenene stå i et ”surt” miljø med skygge, nedfald fra træer m.v., reduceres holdbarheden af guldet markant, så ny forgyldning skal udføres igen måske allerede efter 2-3 år.

Bronzebogstaver har den fine egenskab, at de ændrer sig over tiden, fra en lys blank overflade til mørkebrun, sort og grønirret og dermed visuelt viser tidens gang på stenen.

  • Bronzebogstaver kan både forsølves og forgyldes, og er et godt alternativ til guld indlagt i hugget bogstaver, fordi holdbarheden bliver markant bedre.

  • Forgyldt bronze har en smuk og varm udstråling og passer til mange især mørke og røde stentyper.

Hvad skriver man på stenen?

I 1980’erne og 1990’erne blev der ofte kun skrevet navn og dato på stenen. Dermed blev stenen neutral for andre end de pårørende, og den blev mere ligegyldig for eftertiden. Nu ønsker mange at vise, hvad afdøde har bedrevet i livet f.eks. ved at skrive titel og/eller med en dekoration, der henviser til et erhverv. Har afdøde måske været lods kunne en dekoration være en kompasrose. Har man tilbragt en stor del af sit virke i Canada, kunne dekorationen være et ahornblad osv.

Angivelse af fødselssted og dødssted siger også noget om personens virke, ligesom angivelse af det sted eller det samfund hvor afdøde har levet hovedparten af sit liv. Det er også blevet sædvanligt at påføre stenen en efterskrift og personlige symboler, som f.eks. en flyvernål eller en fiskestang.

Det er også en mulighed at få rådgivning af sin lokale stenhugger. Vi har lavet en oversigt over danske stenhuggerier

i hele landet, som vi enten driver eller samarbejder med, så du nemt kan finde en god stenhugger nær dig.

 

Og måske den 4. ting:


Skal der være ekstra information eller dekoration på gravstenen?

 

QR-kode i porcelæn

Det sidste nye er at påføre en QR-kode i porcelæn nedfældet i gravstenen eller på en selvstændig lille sokkel ved siden af stenen. Her kan man se afdødes livshistorie i tekst og billeder/videoer ved at scanne koden.

Se mere om QR-kode her

Porcelænsfoto

Få et billede af afdøde på gravstenen eller et andet billede?

Se mere om porcelænsfoto her

Dekoration

Indhugget eller påsat dekoration? F.eks. et hjerte, en rose eller fugl?

Se mere om dekorationer her

Tilbehør på gravstedet

Trædesten og kantsten. Siddesten eller bænk. Fuglebad, vase eller lanterne?

Se mere om tilbehør her

4. ting
QR_iphone.png
bottom of page