På et universitetshospital i Maryland i USA er en gruppe forskere lykkedes med noget, som ingen andre har gjort før dem.

De har indopereret et hjerte fra et genmodificeret svin på den 57-årige David Bennett, og indtil videre ser operationen ud til at have været succesfuld.

Hjertet blev indopereret i fredags, og Bennetts krop har ikke umiddelbart afstødt det nye organ, som nu pumper i hans bryst, mens han er vågen og selv trækker vejret.

- Det er en utroligt stor nyhed med utroligt store perspektiver for patienter, som har brug for hjertetransplantation, siger Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen og professor og overlæge på Gentofte Hospital.

- Hvis det viser sig, at det her svinehjerte fungerer og ikke bliver afstødt, så åbner det nogle helt nye muligheder indenfor organdonation.

David Bennett havde akut brug for et nyt hjerte, men var erklæret uegnet til at få transplanteret et menneskehjerte.

Derfor stod han ifølge en pressemeddelelse fra hospitalet overfor valget mellem at dø eller at forsøge med svinehjertet, vel vidende at operationen ville være risikabel og indeholde en masse ubekendte faktorer.

Stor mangel på hjerter til transplantation

Ved udgangen af 2021 stod 389 personer i Danmark på venteliste til en organdonation, og 17 af dem ventede på et hjerte.

I øjeblikket er der ikke nok brugbare og tilgængelige hjerter til dem, der har brug for en transplantation, og derfor kan der være store muligheder i at benytte hjerter fra genmodificerede svin.

- Det største problem med hjertetransplantation er mangel på organer, og ofte står patienter på venteliste i lang tid, og nogle er så dårlige, at de ikke når at overleve det, siger Gunnar Gislason.

En hjertetransplantation kræver, at man har et egnet organ fra en donor, der ikke er for svækket eller syg. Det kan for eksempel være en person, der dør i en trafikulykke.

Derudover skal transplantationen foregå relativt hurtigt efter dødsfaldet, og med samtykke fra den afdøde eller vedkommendes familie.

- Der kan være situationer, hvor personen er så syg og svækket, at man ikke kan vente på en organdonor, og der kan svinehjerterne være et alternativ, siger Gunnar Gislason.

Han understreger dog, at menneskehjerter alt andet lige vil være det foretrukne til transplantation i lang tid endnu.

To store udfordringer

Man har forsket i at bruge organer fra dyr i mennesker i årtier.

Svinet er særligt brugbart, fordi dets organer anatomisk ligner menneskets utroligt meget, og ifølge Gunnar Gislason er der rent teknisk ikke noget til hinder for at bruge et svinehjerte i en menneskekrop.

Hjertet er nogenlunde samme størrelse og virker på samme måde. Men der er to grundlæggende problemer ved operationen, som forskerne har bøvlet med i årevis.

Det første problem er risikoen for at overføre virus fra svinet til mennesket ved transplantationen. Det problem er man kommet lang vej med at løse ved at bruge moderne genteknologi som CRISPR til at "klippe" eventuelle vira ud af svinets dna.

Det er også derfor, at David Bennetts nye hjerte kommer fra et genmodificeret svin og ikke et helt almindeligt svin.

Det andet og større problem er, om kroppen vil acceptere det nye organ eller frastøde det efter operationen. Det er ifølge Gunnar Gislason også en risiko, når man transplanterer organer mellem mennesker, men risikoen er større, når det er fra dyr til menneske.

Derfor kan det være revolutionerende, hvis det viser sig, at David Bennetts krop ikke afviser det svinehjerte, han nu har fået indopereret.

Rejser etiske dilemmaer

Men hvis man begynder for alvor at kunne bruge organer fra dyr i mennesker, så rejser det en hel række etiske dilemmaer.

Det siger Anja Marie Bornø Jensen, der er lektor i medicinsk antropologi ved Københavns Universitet og har forsket i organdonation og transplantation i 15 år.

- Det, som virkede science fiction-agtigt engang, kan man nu gøre til virkelighed, og så er man efterladt med en masse spørgsmål om, hvad man kan og vil med den nye teknologi, siger hun.

- Det skaber nogle etiske diskussioner, fordi man udfordrer vores opfattelser af, hvad et menneske er, og hvad man kan bruge dyr til.

En ting er nemlig at opfostre et svin for at spise det som leverpostej og frikadeller, men en anden ting er at genmodificere svinet, så dets organer kan bruges til at redde menneskers liv.

- Holdningen til det her kommer utroligt meget an på, hvilket perspektiv man har, siger Anja Marie Bornø Jensen.

- Sandsynligvis vil nogen diskutere det etisk problematiske i at fremstille særlige grise, udelukkende for at mennesker kan få nye organer. Men hvis man selv, eller ens familiemedlem, er hjertesyg, så repræsenterer en ny medicinsk teknologi som det her en fremtid, som man ikke havde kunnet håbe på før.

Gunnar Gislason mener også, at der er flere fordele end ulemper ved udsigterne til transplantationer af organer fra dyr til mennesker.

- Umiddelbart kan jeg ikke se den store forskel på, at man producerer dyr til fødevarer eller til organdonation, så hvis man sørger for, at processen er etisk korrekt, og modtageren er indforstået med det, så synes jeg, det åbner flere muligheder, end det skaber etiske dilemmaer, siger han.

Det er endnu for tidligt at sige, om David Bennetts krop kommer til at afstøde det nye hjerte på længere sigt, og hvor langt tid det vil blive ved med at slå.