Har du et tip, vi skal undersøge?

Mange af de vigtigste journalistiske historier starter med et fortroligt tip. Det kan for eksempel være afsløringer om myndighedssvigt, magtmisbrug eller systematiske ulovligheder.

Derfor vil vi på DR gerne høre fra dig, hvis du har oplysninger, der skal frem i lyset.

Vi lover dig, at vi tager din henvendelse seriøst. Vi beskytter dig som kilde og deler ikke din identitet med andre. Og vi giver dig et svar, så hurtigt vi kan.

Herunder kan du læse, hvordan du deler følsomme oplysninger med os og samtidig sikrer dig selv bedst muligt mod, at andre følger med.

Du kan skrive til os på drundersoeger@proton.me.

Ønsker du række ud til en bestemt journalist på DR's undersøgende redaktion, kan du finde kontaktoplysninger og læse mere om redaktionens journalister her.

Bemærk: Vi har som hovedregel kun tid til at besvare henvendelser om specifikke tip til historier.

Pressemeddelelser og generelle idéer til historier skal i stedet sendes til 1212@dr.dk.

Ønsker du at kommentere eller klage over DR's journalistik, skal du bruge formularen på dette link.

Sådan krypterer du din kommunikation

Signal

Den letteste måde at kontakte os sikkert på er ved at installere appen Signal på din telefon. Den kan du downloade her.

Med appen kan du sende os krypterede beskeder eller ringe til os, uden andre kan følge med i, hvad der bliver skrevet og talt om.

Signal-appen er koblet op på dit mobilnummer, og redaktionen vil derfor i udgangspunktet kende din identitet, når du kontakter os.

ProtonMail

Hvis det er vigtigt for dig, at du også er anonym over for redaktionen, kan du i stedet bruge ProtonMail.

Det er gratis at oprette en anonym ProtonMail – det kan du gøre lige her.

Når du sender en mail til en af redaktionens journalister på deres ProtonMail-adresse, bliver korrespondancen samtidig automatisk krypteret, så ingen uvedkommende kan læse med.

Brevpost

Du kan også sende os et traditionelt brev eller pakke og undlade at skrive afsender på. Posten bliver kun åbnet af DR's undersøgende redaktion.

Vores adresse er:

DR Byen
Emil Holms Kanal 20
2300 København S
Att. Den undersøgende redaktion

Tænk over hvilken enhed, du kontakter os fra

Du beskytter dig selv bedst muligt ved kontakte os fra en enhed, som andre ikke kan få adgang til.

Hvis du vil dele oplysninger om dit job eller arbejdsplads, er det derfor vigtigt, at du ikke bruger din arbejdstelefon eller arbejdscomputer.

Ved at bruge Signal eller ProtonMail sikrer du dig mod, at myndighederne kan få adgang til indholdet af din kommunikation. Men via din IP-adresse kan det stadig være muligt at finde ud af, at du har benyttet tjenesterne.

Er du i en situation, hvor vil dele fortrolige dokumenter eller aflevere store mængder data helt anonymt, kan du i stedet bruge Tor og SecureDrop

Du bestemmer selv, hvem du vil kontakte

Alle redaktionens journalister kan kontaktes både pr. mail og telefon. Hvis du ikke ved, hvem du skal kontakte, kan du skrive samlet til DR's undersøgende redaktion på drundersoeger@proton.me.

Der er større sandsynlighed for, vi går ind i din historie, hvis du kan understøtte dine oplysninger med for eksempel dokumenter, videoer, billeder eller andre former for dokumentation. Er du i tvivl om, hvad der er vigtig dokumentation, kan vi hjælpe dig.

Line Gertsen er DR's undersøgende korrespondent. Hun har over 20 års erfaring med kilder, der ønsker anonymitet, og kilder, der skal tages særlige hensyn til. Som undersøgende korrespondent arbejder hun med journalistiske projekter inden for en lang række emner, herunder sundhedsområdet, psykiatrien, socialområdet og retsområdet.

Line Gertsen har blandt andet afdækket politisvigt, svindel med digitale løsninger og terrorfinansiering. Hun har vundet priser for sin journalistiske vedholdenhed og gravet oplysninger frem, der har ændret lovgivning og sat efterforskninger i gang, som efterfølgende har ført til dom. Hendes historier har altid fokus på at løse de problemer, som journalistikken afdækker.

Niels Fastrup har mange års erfaring med undersøgende journalistik og står bag en lang række afsløringer. Senest den fællesnordiske dokumentarserie Skyggekrigen, der afslører russisk spionage og spionskibe i Norden.

Derudover har han blandt andet afdækket, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste hjalp NSA med at aflytte Tysklands daværende kansler Angela Merkel og andre europæiske toppolitikere, hvordan et netværk af finansfolk og banker plyndrede Danmark og Europa for 410 milliarder kroner, og hvordan ’skatte-Sven’ udbetalte milliarder af skattekroner til svindlere i Dubai.

Niels Fastrup er medforfatter til bogen ’Det store skatterøveri’ og står også bag dokumentarfilmene ’Spionkrigen i Ringsted’ og ’Mændene der plyndrede Europa’. Hans journalistik har derudover afsløret kinesisk cyberspionage mod dansk erhvervsliv og påvist, hvordan danske virksomheder flytter milliarder i skattely.

Astrid Fischer har været en del af DR's undersøgende redaktion, siden den blev etableret i 2015. Hendes afsløringer er ofte startet med en helt konkret sag, hvor nogen er kommet i klemme. Derfra har det udviklet sig til store afdækninger, der har dokumenteret principielle fejl og svigt hos myndighederne.

Astrid Fischer har blandt andet været med til at afsløre kræftsagen om livstruende ventetider for tarmkræftpatienter på Aarhus Universitetshospital og en stærkt presset kræftbehandling i hele landet; sagen om Dan-Bunkering, der ulovligt leverede jetbrændstof til Ruslands krigsindsats i Syrien; det fatale plejehjemssvigt om manglende lyntest af plejehjemspersonale under corona-epidemien; gravide danskeres blodprøver, som blev til et forretningseventyr i USA; meningitis-sagen om manglende læring af fejl i sundhedsvæsenet og psykiatersagen om svigt i tilsynet med læger.

Morten Frandsen har arbejdet som journalist i DR i 16 år og været en del af DR's undersøgende redaktion siden 2018. I den tid har han blandt andet lavet historier om menneskehandel, NemID og NemKonto, manglende tilsyn med opholdssteders økonomi og afdækket virksomheden Dan-Bunkerings leverancer af jetbrændstof til brug i Syrien.

Han har tidligere arbejdet en årrække på DR's erhvervsredaktion, hvor han især havde fokus på forholdene på det danske arbejdsmarked.

Maiken Frederiksen har i de seneste syv år blandt andet arbejdet indgående med historier, der viser bagsiden af sociale medier. Hun har afdækket afpresning, grooming, hurtcore, grov chikane og radikalisering på Facebook, Reddit, Snapchat, Instagram, 4chan og TikTok.

Maiken Frederiksen er en del af holdet bag den prisvindende podcastserie ”Mænd der ødelægger kvinder” og ”De 169 piger.” Hun har endevendt politiets mangelfulde indsats, når det kommer til at opklare kriminalitet på nettet. Og hun har påvist, hvordan virksomhederne bag de sociale medier ikke reagerer på selv ulovlige delinger af ekstremt voldsomt materiale.

Maiken Frederiksen har stor erfaring i at arbejde med sårbare og anonyme kilder.

Lisbeth Quass har i en årrække arbejdet med at undersøge efterretningstjenester og var en af de ledende journalister bag dokumentarserien ”Skyggekrigen”, som afdækkede Ruslands spionage mod kritisk infrastruktur, satte navn på efterretningsfolk i Norden og afslørede igangværende russiske påvirkningskampagner.

Tidligere har hun været med til at afdække svindel i Socialstyrelsen, brister i den offentlige datasikkerhed og skandalen om Forsvarets Efterretningstjeneste – herunder at den danske spiontjeneste gav USA adgang til at spionere mod Danmarks nabolande.

Lisbeth Quass har stor erfaring med beskyttelse af fortroligt materiale og kilder i høj risiko, digital research og internationale journalistiske samarbejder.

Jesper Tynell har lang erfaring med at forstå og beskytte embedsmænd og andre fortrolige kilder i den offentlige forvaltning - herunder erfaring med sikker opbevaring af interne dokumenter på stærkt krypterede computere uden kontakt til internettet. Han er vant til at sætte sig ind i omfattende og komplicerede sager og juraen bag.

I Tibet-sagen førte hans adgang til interne dokumenter fra centraladministrationen og politiet fx til, at Tibetkommissionen blev gennedsat og ansvaret blev anderledes placeret. Dokumenter fra Skatteministeriet blotlagde fx i udbytteskattesagen, at kompetente embedsmænd i årevis forgæves havde advaret internt om, at de udbetalte penge i blinde. Jesper Tynell modtog i 2010 Cavlingprisen for sin afdækning af ulovlig praksis i Beskæftigelsesministeriet.

Jonas Deiborg har sine primære stofområder inden for sundhed og miljø. Historierne er ofte udviklet i samspil mellem fortrolige kilder og skriftligt materiale som eksempelvis aktindsigter.

Jonas har også et indgående kendskab til søgning i åbne registre og har ad den vej senest afdækket, hvordan ledende partnere i et af landets største revisionshuse finansierede en ejendomskoncern, hvor flere dømte fallenter fra finanskrisen stod for driften. Han er også en del af holdet bag kræftsagen og har tidligere blandt andet afsløret skandalen om det af det kuldsejlede byudviklingsprojekt, Vinge, i Nordsjælland.

Tor-browseren og SecureDrop: Når du vil dele strengt fortrolige oplysninger

Hvis du vil lække fortrolige oplysninger og vil tilføje et ekstra lag af sikkerhed, så myndigheder heller ikke kan spore dig som afsender gennem din IP-adresse, anbefaler vi dig at bruge den såkaldte Tor-browser.

Tor-browseren skjuler både din IP-adresse og din lokation.

Du kan downloade Tor-browseren her

SecureDrop

I Tor-browseren kan du bruge whistleblower-tjenesten SecureDrop til at dele dokumenter og oplysninger med os. Med SecureDrop kan du forblive anonym og samtidig skjule alle digitale spor.

For at beskytte din anonymitet er det afgørende, at du kontakter os gennem et netværk og en enhed, som ikke nemt kan spores tilbage til dig. Derfor er det vigtigt, du følger disse forholdsregler:

• Brug ikke SecureDrop på din arbejdsgivers netværk
• Brug ikke SecureDrop på enheder som tilhører din arbejdsgiver
• Brug ikke SecureDrop på dit private wifi-netværk
• I stedet anbefaler vi, at du skriver til os fra offentligt, trådløst netværk – fx fra en café eller et bibliotek

DR's SecureDrop er især egnet til personer, der løber store personlige risiko ved at kontakte journalister. Det kan for eksempel være kilder i efterretningstjenester og andre, der deler klassificeret materiale.

SecureDrop bliver brugt af en række af de største medier verden over og gør det blandt andet muligt at modtage store datalæk. Markante internationale afsløringer som Panama Papers er blevet til, uden at journalisterne har vidst, hvem der har lækket materialet.

Du finder DR's SecureDrop ved at åbne Tor-browseren og indsætte dette link:

http://hpaauqmv2wegiu4cz6st6hty4s7gwqol272xhcu3xmh6azw2f2zffgid.onion/

Herefter skal du følge vejledningen på siden.

Tjenesten krypterer dine filer, hvorefter de manuelt bliver overført til en computer på DR, der aldrig har haft adgang til internettet. Her bliver filerne dekrypteret og renset for metadata, hvilket giver udvalgte medarbejdere fra DR's undersøgende redaktion adgang til at se filerne. Ingen andre har mulighed for at hente eller dekryptere det materiale, der lander i vores SecureDrop.

Husk din kode

Når du kontakter os via DR's SecureDrop, får du generet en unik kode. For at kunne læse vores svar til dig, skrive til os og uploade yderligere filer, skal du indtaste koden, når du fremover besøger vores SecureDrop. Sørg derfor for at huske koden – og destruer eventuelle nedskrevne versioner, så snart du kan huske den.

Om SecureDrop

SecureDrop bliver drevet af Freedom of the Press Foundation og er bredt anerkendt som en af de mest sikre måder at dele fortrolige oplysninger på.

Ingen tjenester kan garantere din sikkerhed eller anonymitet 100%. For at beskytte dig selv bedst muligt, kan du skrive til os på SecureDrop fra en dedikeret computer, som du ikke bruger til andre formål eller bruge et operativsystem som Tails, der booter fra USB-stik og sletter alle spor efter hver eneste session.

Husk, at filer indeholder værdifuld metadata om blandt andet de personer og enheder, filerne kommer fra. Hvis du vil rense filerne for metadata, inden du lækker dem til os, kan du bruge ’Metadata Anonymization Toolkit’ i Tails.