Europa-Parlamentet,

-   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, særlig artikel 14,

-   der henviser til Genève-konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling, særlig artikel 33, stk. 1, hvori der kræves retfærdig prøvelse af den enkeltes sag og afvisning forbydes,

-   der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig protokol nr. 4, artikel 4, hvorefter "kollektiv udvisning af udlændinge er forbudt",

-   der henviser til Barcelona-erklæringen og det arbejdsprogram, der blev vedtaget af Euro-Middelhavskonferencen den 27.-28. november 1995 med henblik på at fremme beskyttelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder i Middelhavsområdet,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(1), særlig artikel 18 om asylret,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 6 og EF-traktatens artikel 63,

-   der henviser til skriftlig forespørgsel E-2616/04 og E-0545/05,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at Lampedusa er en lille ø på 20 km2 med en befolkning på 5 500, der ligger midt i Den Sicilianske Kanal, hvorfor der helt klart er grænser for dens kapacitet til at modtage og huse det store antal indvandrere og asylsøgere, der hele tiden ankommer til dens kyster, ofte under fortvivlende omstændigheder,

B.   der er foruroliget over de italienske myndigheders kollektive udvisninger af migranter fra Lampedusa til Libyen i perioden fra oktober 2004 til marts 2005,

C.   der henviser til, at FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har kritiseret udvisningen af 180 personer den 17. marts 2005 og har erklæret, at det langtfra er fastslået, at Italien har taget de nødvendige skridt til at sikre, at landet ikke udviser ægte flygtninge til Libyen, der ikke vil kunne betragtes som noget sikkert asylland, samt henviser til, at UNHCR dybt beklager den manglende åbenhed fra såvel de italienske som libyske myndigheders side,

D.   der er foruroliget over, at de italienske myndigheder den 15. marts 2005 nægtede UNHCR adgang til flygtningecentret på Lampedusa, hvorimod de ifølge UNHCR har givet embedsmænd fra Libyen adgang,

E.   der er dybt bekymret over situationen for de hundreder af asylsøgere, der er sendt tilbage til Libyen, eftersom Libyen ikke har undertegnet Genève-flygtningekonventionen, ikke har noget fungerende asylsystem, ikke giver nogen effektiv garanti for respekt for flygtningerettigheder og gennemfører vilkårlige arrestationer, fængslinger og udvisninger, ligesom det er almindeligt, at de udviste personer lægges i håndjern og ikke oplyses om, hvor de sendes hen,

F.   der er foruroliget over den behandling og de elendige levevilkår, der bydes de tilbageholdte i lejrene i Libyen, samt over de nylige masseudsendelser af udlændinge fra Libyen til deres hjemlande under betingelser, der hverken garanterer deres værdighed eller deres overlevelse, hvilket bekræftes af oplysninger fra libyske kilder, som har talt om 106 dødsfald som følge af disse udvisninger,

G.   der henviser til den bilaterale aftale mellem Italien og Libyen, hvis indhold fortsat hemmeligholdes, men hvorefter de libyske myndigheder skal have fået til opgave at overvåge migrantstrømmene og er forpligtet til at tilbagetage de personer, som Italien afviser,

H.   der er foruroliget over, at der i Italien ikke findes nogen lovgivning om asylret,

I.   der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 6. april 2005 anmodede Italien om at fremlægge oplysninger om situationen på Lampedusa på baggrund af klage nr. 11593/05 fra en gruppe udviste migranter,

1.   opfordrer de italienske myndigheder og alle medlemsstaterne til at undlade kollektive udvisninger af asylsøgere og "illegale indvandrere" til Libyen og til andre lande, men at garantere individuel behandling af asylansøgninger og overholdelse af non-refoulement-princippet;

2.   mener, at de italienske myndigheders kollektive udvisninger til Libyen, herunder udvisningen den 17. marts 2005, er en krænkelse af non-refoulement-princippet, og at de italienske myndigheder har undladt at overholde deres internationale forpligtelser ved ikke at sikre sig, at de personer, de udviser, ikke vil være i livsfare i deres hjemland;

3.   opfordrer de italienske myndigheder til at garantere UNHCR fri adgang til flygtningecentret på Lampedusa og til de personer, der tilbageholdes der og kan have behov for international beskyttelse;

4.   opfordrer Kommissionen til, som traktaternes vogter, at holde øje med overholdelsen af asylretten i EU i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 6 og EF-traktatens artikel 63 at sætte en stopper for de kollektive udvisninger samt at kræve, at såvel Italien som de øvrige medlemsstater overholder deres forpligtelser i henhold til EU-retten;

5.   påpeger nødvendigheden af en fællesskabspolitik for indvandring og asyl, der er baseret på åbning af kanaler for lovlig indvandring og på fastlæggelse af fælles normer for beskyttelse af indvandreres og asylsøgeres grundlæggende rettigheder i hele EU, som fastslået af Det Europæiske Råd i Tampere i 1999 og bekræftet i Haag-programmet;

6.   gentager sit stærke forbehold over for metoden med den laveste fællesnævner, der anvendes i forslaget til Rådets direktiv om asylprocedurer (KOM(2002)0326), og opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre direktiv 2004/83/EF(2) om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge ;

7.   opfordrer Kommissionen til at føre en åben dialog om dette spørgsmål og i samme forbindelse offentliggøre resultaterne af sin tekniske mission til Libyen vedrørende ulovlig indvandring i perioden november-december 2004;

8.   anmoder Libyen om at give adgang for internationale observatører, sætte en stopper for de vilkårlige udvisninger og arrestationer af migranter, ratificere Genève-konventionen om flygtninges retsstilling og anerkende UNHCR's mandat, og anmoder om, at enhver tilbagetagelsesaftale med Libyen gøres offentlig;

9.   anmoder om, der udsendes en delegation sammensat af medlemmer af de kompetente udvalg til flygtningecentrene på Lampedusa og i Libyen med henblik på en vurdering af problemets omfang;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Libyens regering, medlemsstaternes regeringer samt UNHCR.

(1) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1. (2) EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.