Hjælp til information.dk

Det skulle helst ikke være alt for svært at bruge information.dk. Men nogle ting driller alligevel. Derfor har vi her samlet nogle af de ofte stillede spørgsmål og svar. Vi håber, det hjælper dig på vej.
 

Nyt abonnement

  • Jeg har netop købt et abonnement. Hvordan kommer jeg i gang?
    Vi har lavet en guide til, hvordan du nemt kommer godt i gang med at bruge dit nye abonnement. Vi håber, at vores guide eller alternativt denne side kan hjælpe dig. Ellers er du naturligvis velkommen til at kontakte kundeservice.
  • Jeg vil gerne ændre abonnementstype. Hvordan gør jeg, og hvor finder jeg priserne?
    For at skifte abonnementstype, så kontakt venligst kundeservice skriftligt eller pr. tlf. De aktuelle priser på vores abonnementer kan du finde her.
  • Jeg kan ikke tilmelde mig en måneds gratis prøveperiode. Hvad går der galt?
    Det er muligt, at den angivne adresse ikke stemmer overens med adresseangivelsen i vores abonnementssystem. Kundeservice kan hjælpe dig med dette. Det kan også skyldes, at du har haft avisen inden for de seneste 12 måneder og derfor ikke er berettiget til en ny gratis prøveperiode.

Abonnementsperiode

  • Hvorfor står der i selvbetjeningen, at mit abonnement er udløbet, når jeg har et aktivt abonnement?
    Det kan ske, at dit nye abonnementsnr. endnu ikke er tilknyttet til din brugerkonto. I så fald kan du selv tilknytte dit abonnementsnr. via selvbetjeningen under Rediger brugerkonto.

Brugerkonto

  • Hvordan opretter jeg en brugerkonto?
    Man kan oprette en brugerkonto øverst til højre på information.dk. Hvis du i forvejen har en brugerkonto og ikke kan huske din adgangskode, skal du bede om en ny adgangskode. Så kan du igen logge ind på din eksisterende brugerkonto.
  • Jeg har glemt min adgangskode. Hvad gør jeg?
    Du kan bede om at få et link tilsendt her, så du kan ændre din adgangskode.

Podcast

  • Hvordan lytter jeg til Podcast?
    Du kan lytte til vores podcasts på information.dk, via Apple Podcasts eller Google Podcasts på din mobil.

Flytning

  • Hvordan og hvornår kan jeg senest flytte leveringsadressen på min printavis?
    Du kan flytte leveringsadressen for din avis til dagen efter, hvis vi har behandlet dit ønske inden kl. 12:00. En ændring til mandag har deadline inden fredag kl. 13:00. Vi anbefaler, at du indsender dit ønske eller foretager ændringen på selvbetjeningen i god tid inden flytningen.
  • Kan I levere avisen til mit sommerhus for en periode?
    Ja, men i flere sommerhusområder er der kun budlevering hele ugen i sommerhalvåret. Kontakt venligst kundeservice hvis du er i tvivl om leveringsformen i dit sommerhusområde.

Pause

  • Kan jeg sætte mit abonnement på pause?
    Ja, det er muligt at afbestille avisleveringen i forbindelse med ferie eller lignende. Du har naturligvis fortsat fuld digital adgang alle ugens dage, og der krediteres ikke for pauseperioden. Afbestilling af avisen kan enten laves på information.dk eller ved at give kundeservice besked – det skal ske senest seks dage før, afbestillingen skal have effekt. Læs mere om betingelserne for pause her.

Avisen er udeblevet

  • Jeg har ikke modtaget min avis. Hvad gør jeg?
    Du kan reklamere over din avislevering i selvbetjeningen, eller ved at skrive eller ringe til kundeservice. Hvis din avis ikke bliver leveret, krediterer vi din avis på næste regning.

Ændring i betaling

  • Hvordan skifter jeg betalingsmetode eller opdatere kreditkortoplysninger?
    Du kan ændre dine betalingsmetode eller kreditkortoplysninger i selvbetjeningen.

Opsigelse

  • Hvordan opsiger jeg mit abonnement?
    Du kan opsige dit abonnement i selvbetjeningen eller ved at kontakte kundeservice. Du kan som udgangspunkt altid opsige til udløb af den indeværende abonnementsperiode via selvbetjeningen. Der er et opsigelsesvarsel på indeværende måned plus én måned, hvis du ønsker at opsige før udløb. I så fald kontakt kundeservice.

Hjælp!

  • Jeg har prøvet alt. Intet virker. Hvad gør jeg nu?
    Kontakt venligst kundeservice – vi svarer dig hurtigst muligt.

Kontaktdetaljer til kundeservice

  • Tlf.: 33 69 60 60