London

London
Byvåben (Byvåben) (Byflag)
Basisdata
Land	Storbritannien
Landsdel	England
Region	Greater London
Geografiske koordinater
Borgmester	Ken Livingstone (Labour Party)
Areal	2,6 km² (City of London) 1.579 km² (Greater London)
Befolkning 2005	(plads: 1) 7.421.209 (Greater London) 12.599.561 (Regionen)
Befolkningstæthed	3.127 pr. km² (City of London) 4.761 pr. km² (Greater London)
Hjemmeside	www.london.gov.uk
Øvrigt
Tidszone	UTC+0

London er hovedstaden i Storbritannien og ligger syd i England ved floden Themsen. London er en af de største byer i Europa, og har en historie som strækker sig to årtusinder tilbage. Den er i dag et af verdens vigtigste politiske og økonomiske og kulturelle centre. Dette hænger ikke mindst sammen med at London var hovedstad for det britiske imperium, og dermed i næsten tre århundrer magtcenter for store dele af kloden.

Selve byen har omkring 7,5 millioner indbyggere (2005), men regner man hele storbyområdet Londons pendlerbælte kommer man op i mellem 12 og 14 millioner. Byen regnes for den største i EU efter folketal.

Definition

Greater Londons beliggenhed i England

Med London mener man normalt området kendt som Greater London, som både er et grevskab og en region. Midt inde i dette område finder man City of London, som er sit eget grevskab, lokalt kendt som the City eller the Square Mile. Det urbane område voksede kraftigt i klunketiden og igen i mellemkrigstiden. I 1940'erne førte først 2. verdenskrig, og derefter lovgivning omkring det grønne bælte, til at væksten stoppede op.

Der findes mange mulige definitioner på området London, for eksempel postdistriktet, politidistriktet (Metropolitan Police District), området som har London-retningsnummer og Londons pendlerbælte. Disse har sjælden været overlappende. Omkring 40 % af Greater London dækkes af Londons postområder. Området med London-retningsnummer dækker et omtrent lige stort område som Greater London, men grænserne afviger noget. En definition som er blevet taget i brug i mange sammenhænge er området indenfor ringvejen M25, og grænsen for Greater London er nogen steder blevet flyttet for at tilpasse den til vejen.

Byens nominelle centrum er ved Charing Cross, lige ved Trafalgar Square, på omkring 51°30′29″N, 00°07′29″W.

Status

Parlamentsbygningen Palace of Westminster. London er Storbritanniens hovedstad ud fra gammel sædvane.

Hele det urbane område kaldes ofte for en city ud fra en geografisk definition. Administrativt og formelt er dette ikke korrekt; Greater London er en region som blandt andet omfatter to cities, City of London og City of Westminster, flere towns (byer af lavere status), og andre områder.

Londons status som Storbritanniens hovedstad er aldrig formelt blevet tildelt eller godkendt skriftlig, men tilhører den uskrevne, sædvanebestemte del af Storbritanniens konstitution. Dette fulgte af at monarken flyttede fra den tidligere hovedstad Winchester til London; i middelalderen var hovedstaden gerne defineret som den by monarken boede i.

Geografi

Greater London dækker et område på 1.579 km², hvilket gør byen til en af verdens største efter areal. Et hovedelement i byens geografi er Themsen, som render gennem byen fra sydvest mod øst og kan sejes på for både hele vejen. Thames Valley er en flad dal afgrænset af åser som Parliament Hill, Addington Hills og Primrose Hill. Eftersom der ikke findes nogen naturlige begrænsninger for byens vækst ud fra det historiske centrum, har den beholdt en praktisk talt cirkulær form.

Thames Barrier sikrer London mod oversvømmelser
Foto: Adrian Pingstone

Themsen var engang langt bredere og grundere, og randt gennem myrlandskab. Gennem omfattende bygning af diger er den blevet smallere. Mange af de mindre floder som render ud i Themsen i London er lagt i rør. Themsen er en tidevandsflod, og byen er derfor sårbar for oversvømmelser. På grund af en sænkning af landskabet – Storbritannien stiger i nord og synker i syd – har denne fare øget over tid. I 1974 begyndte man bygningen af Thames Barrier ved Woolwich for at kontrollere vandstanden. Det antages at man kan få behov for ennu en dæmning længere nede i floden nær fremtid. Themsen krydses af en række med broer og tunneler, som London Bridge.

Nulmeridianen, som længdegraderne regnes ud fra, går gennem Greenwich i London. Siden 1884 har dette sted været udgangspunktet for alt fastsættelse af længdegradspositioner.

Klima

London har et tempereret klima med regelmæssig, let regn gennem hele året. Juli er den varmeste måned, med gennemsnitstemperatur ved Greenwich på 13,6 °C til 22,8 °C. Den koldeste måned er januar, med gennemsnitlig 2,4 °C til 7,9 °C. Gennemsnitlig årlig nedbør er 583,6 mm, og februar er normalt den tørreste måned. Sne er unormal i selve London, selv om der regelmæssig er sne i området omkring; dette skyldes at den ekstra varme genererer storbyen gør byen omkring 5 °C varmere end omkringliggende områder om vinteren.

Vejr for London
	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec	År
Gennemsnitlig °C	7,9	8,2	10,9	13,3	17,2	20,2	22,8	22,6	19,3	15,2	10,9	8,8	14,8
Gennemsnitlig min °C	2,4	2,2	3,8	5,2	8	11,1	13,6	13,3	10,9	8	4,8	3,3	7,2
Gennemsnitlig nedbør mm	51,9	34	42	45,2	47,2	53	38,3	47,3	56,9	61,5	52,3	54	583,6
Kilde (14. august 2007): Met Office

Demografi

London var blandt de ti største byer i Europa da folketallet passerede 100.000 i slutningen af 1500-tallet. I 1750 var tallet næsten 700.000 og London havde passeret Paris. Med 960.000 mennesker i 1800 var London verdens største by, i et Europa der kun havde 23 byer med mere end 100.000 indbyggere. Verdens mest folkerige var den indtil 1925, da den blev passeret af New York. Det højeste registrerede folketal var 8.615.245 i 1939. Da genopbygningen startede efter 2. verdenskrig, kom befolkningstallet ikke op på førkrigsniveau igen, blandt andet fordi mange valgte at bosætte sig i forstæder og nye byer.

I 2005 beregnede man antallet af indbyggere i Greater London 7.517.700. Tager man med hele det urbane område, efter en Byområdesdefinition, bliver tallet 8.278.251 ved folketællingen i 2001. Tager man med hele Londons pendlerbælte, et udvidet storbyområde, bliver tallet mellem tolv og femten millioner afhængig af hvordan det defineres. London er rangeret som verdens femtende største by både efter befolkning indenfor officielle grænser og befolkning indenfor det urbane område.

Regionen dækker 1.579 km², hvilket giver en befolkningstæthed på 4.761 pr. km². Dette er mere end ti gange så højt som nogen anden britisk region.

London er en af verdens dyreste byer at leve i, sammen med Moskva og Tokyo.

Nationalitet og etnicitet

Fødeland	Befolkning
Storbritannien	5.230.155
Indien	172.162
Republikken Irland	157.285
Bangladesh	84.565
Jamaica	80.319
Nigeria	68.907
Pakistan	66.658
Kenya	66.311
Sri Lanka	49.932
Ghana	46.513
Cypern	45.888
Sydafrika	45.506
USA	44.622
Australien	41.488
Tyskland	39.818
Tyrkiet	39.128
Italien	38.694
Frankrig	38.130
Somalia	33.831
Uganda	32.082
New Zealand	27.494

Ifølge tal fra Office for National Statistics inkluderede befolkningen 2.288.000 udenlandsfødte i 2006, det vil sige 31 %. Dette tal havde steget fra 1.630.000 i 1997.

Tabellen til højre viser befolkningen inddelt efter fødeland, med de lande som er hyppigst forekommende. Tabellen opgiver kun fødeland, ikke etnicitet eller statsborgerskab. En vis andel af de som er opgivet som født udenfor Storbritannien er børn af britiske borgere, for eksempel britiske soldater som gjorde tjeneste i Tyskland. Ligeledes omfatter tallet for Storbritannien børn af udenlandske borgere. Skotter og walisere udgør tilsammen omkring 200.000 blandt de britiskfødte.

London er en af de mest multikulturelle byer i den industrialiserede verden, med mere end 300 modersmål og mere end 50 etniske grupper med mere end 10.000 personer. Mange af grupperne har samlet sig i visse bydele, hvor deres tilstedeværelse er synlig blandt andet i udvalget af butikker og spisesteder.

I folketællingen i 2001 blev der spurgt om etnicitet:

• 71,15 % klassificerede sig som hvide

• 59,79 % hvide briter
• 3,07 % hvide irer
• 8,29 % "andre hvide" (særligt polakker, græsk-cyprioter, italienere og franskmænd)

• 12,09 % klassificerede sig som indiere, pakistanere, bangladeshere eller "andre asiatere" (særligt lankesere, arabere og personer fra andre steder i sydøstasien)
• 10,91 % klassificerede sig som sorte

• 7 % sorte afrikanere
• 4,79 % sorte caribiere
• 0,84 % som "andre sorte"

• 3,15 % som af blandet race
• 1,12 % som kinesere
• 1,58 % som "andet" (særligt filippinere, japanere og vietnamesere)

Denne fordeling er baseret på befolkningens egne svar under folketællingen, noget som åbner for uklare definitioner, men da antallet svar er meget højt, må det antages at det giver et statistisk set rigtig billede af befolkningssammensætningen.

Religion

Tilhørighed	Befolkningsandel
Kristne	58,2 %
Ikke-religiøse	15,8 %
Muslimer	4,1 %
Jøder	2,1 %
Sikher	1,5 %

Fil:St Pauls at night2005.jpg

St. Pauls katedralen er Londons ældste domkirke.

London har traditionelt været domineret af kristendom, og har et stort antal kirker; der er specielt tæt mellem kirkerne i City of London. Den anglikanske kirke har to katedraler, Saint Paul's Cathedral og Southwark Cathedral. Ærkebiskopen af Canterbury har sit sæde i Canterbury i Kent, men hans officielle residens er Lambeth Palace i London. Westminster Abbey er formelt set et kongelig kapel, men fungerer som en "tredje katedral" for den anglikanske kirke. Den katolske kirke har også to katedraler i byen, Westminsterkatedralen og St. Georgs katedral. De fleste kristne er det først og fremmest i navnet, og tallene for deltagelse i gudstjenester er lavere end i andre dele af landet. De fleste andre kristne samfund er også repræsenteret i London.

London har også betydelige indslag af islam, hinduisme, sikhisme og jødedom. Særligt bydelene Tower Hamlets og Newham har stor andel muslimer, og den største moske er London Central Mosque i udkanten af Regent's Park. Hinduerne er særligt synlige i Harrow og Brent, og i sidstnævnte bydel finder man Neasden Temple, et af de største hinduistiske templer i Europa. Sikherne er mere spredt, men findes særligt i østlige og vestlige bydele. Et af de største sikhtempler udenfor Indien ligger i London. Størstedelen af Storbritanniens jøder bor i London, og det er større jødiske samfund i Stamford Hill (som regnes som et af de mest ortodokse jødiske områder udenfor New York og Israel), St. John's Wood, Golders Green og Edgware.

Økonomi

London regnes blandt verdens økonomiske "kommandocentre" sammen med New York City og Tokyo.

Byen har den største omsætningen af nogen europæisk by, og står for omkring 19 procent af Storbritanniens brutto nationalprodukt, i 2005 219 milliarder pund. Tager man med hele det urbane område, med omkringliggende byer, var resultatet 345 milliarder pund i 2005, det vil sige omkring 30 procent af BNP i Storbritannien.

City of London er Londons økonomiske centrum.

London gik over til en hovedsagelig tjenestebaseret økonomi tidligere end mange andre europæiske byer; denne overgang skete særligt i årene efter 2. verdenskrig. Der er flere faktorer som har gjort London til et så vigtigt økonomisk center. Som hovedstad for Det britiske imperium havde man et kontaktnet over hele verden som i stor grad er blevet bevaret og udvidet. Engelsk er blevet et lingua franca i international handel, og engelsk kontraktsret bliver brugt meget i international handel. London er også en multikulturel by hvor udenlandske erhvervsdrivende kan finde en infrastruktur de er fortrolige med, og som har et skatteniveau som er forholdsvis lavt (specielt for udenlandske selskaber og organisationer). Nære og gode forhold til USA og mange asiatiske lande spiller også ind. Lokale og nationale styringsorganer er indstilt på at sætte erhvervslivets behov højt (specielt i City of London, hvor det er selskaberne som vælger medlemmer til City of London Corporation). Til slut kan det nævnes at kommunikationsstrukturen er meget godt udbygget.

Mere end 85 procent af arbejdstagerne i Greater London, ca. 3,2 millioner, arbejder indenfor tjenesteydende erhverv, mens de resterende er jævnt fordelt mellem andre produktions- og konstruktionserhverv.

Der er fem specielt vigtige forretningsdistrikter i byen: City, Westminster, Canary Wharf, Camden & Islington og Lambeth & Southwark.

Transport

Transporten i London er underlagt borgmesteren. Hans forvaltning har alligevel begrænset kontrol over økonomiske forhold, og ingen kontrol over jernbanenetværket, bortset fra jernbanelinjerne som udgør London Overground. Transport for London (TfL) har fået ansvaret for at administrere både undergrundsbanen, busnettet, taxalicens, Docklands Light Railway, London Overground og anden offentlig transport i byen.

Bane

Charing Cross undergrundsstation

London har et stort undergrundsbanenet, London Underground. Dette er det ældste undergrundsbanenet i verden, grundlagt i 1863. Det har tolv linjer, og bliver stadig udvidet. Der er dagligt mere end tre millioner rejsende i netværket, hvilket giver næsten en milliard passagerer årligt. Undergrundsbanen er specielt godt udbygget i centrum og i de nordlige bydele, mens man sydover er mere afhængig af jernbanenettet.

Docklands Light Railway er et metrosystem med små, lette, førerløse togsæt som særligt betjener det østlige London.

Jernbanetrafikken er fordelt på fjorten terminalstationer som er spredt omkring centrum. Det har siden begyndelsen af 1990'erne blevet arbejdet med en jernbaneforbindelse som skal krydse byen mellem øst og vest, så at passagererene slipper at flytte sig med andre transportmidler mellem stationer for at krydse byen. Udover pendler- og intercitytog er der også togforbindelse til Frankrig og Belgien.

Bus

London er kendt for de røde toetagesbusser, her i den klassiske udformning.
Foto: Michael Pead

Busnettet er meget omfattende, med mere end 700 ruter. Der er over seks millioner passagerer dagligt, og i regnskabsåret som endte i marts 2005 var der blevet fragtet 1,79 milliarder buspassagerer i Londonbusserne.

Luft

Byen har otte lufthavne, hvoraf de fem største er London City Airport, Stansted, Luton, Gatwick og den største, London Heathrow Airport, som er en af verdens travleste lufthavne. De tre mindre flypladser, Ashford, Biggin Hill, Northolt, har langt mindre trafik. Ashford og Northolt har kun indenrigstrafik, mens de andre seks er internationale flypladser.

Vej

Rushtrafikafgiften Congestion Charge skal mindske personbiltrafikken i det centrale London.

Mens de fleste vælger kollektivtilbud i det centrale London, er det i de ydre bydele biler som dominerer. Byen har flere ringveje: en indre ring som går omkring centrum, North og South Circular Road i forstæderne og M25 omkring Greater London. Der var i 1960'erne planer om at forlænge flere motorveje ind i centrale områder, men man gik bort fra det meste af dette i 1970'erne. I 2003 blev der indført en rushtrafikafgift, Congestion Charge, som skal mindske personbiltrafikken i centrum.

Administration

London består af 32 bydele, hver styret af sit eget valgte bydelsstyre. I perioden 1986–2000 var det bydelene som styrede London, hver på sit område, uden et fælles bystyre. Det er fortsat et vis lokalt selvstyre i bydelene. Hver bydel er for eksempel ansvarlig for renovation og en del andre offentlige tjenester. De er delt i to grupper, indre London og ydre London.

City of London er ikke en bydel på lige linje med de øvrige, men en selvstændige by beliggende midt i London. City of Westminster har også egen bystatus, men administreres som en almindelig bydel.

Den centrale administration, Greater Londons myndigheder (Greater London Authority), består af borgmesteren og Londonforsamlingen. Den blev indført i 2000.

Uddannelse og forskning

Royal Holloway, et af University of Londons kollegier

London har et stort tilbud indenfor højere studier, med en række universiteter og højskoler. Der er omkring 378.000 studenter i byen, og byen er også et centrum for forskning indenfor mange områder. Grundskolesystemet er praktisk talt det samme som i resten af England, med en blanding af offentlige og private skoler.

University of London er med 125.000 studenter det største universitet i Europa ud fra antal studerende. Det består af tyve kollegier og flere mindre institutter som har en høj grad af autonomi, og studenterne knyttes direkte til en af disse mindre enheder. Nogen af dem, som Imperial College London og London School of Economics, er blevet regnet med blandt verdens bedste læresteder; blandt andet blev Imperial rangeret som nummer 9 og LSE som nummer 17 i Times Higher Education Supplement.

Der findes også andre universiteter, som Brunel University, City University, London Metropolitan University, Middlesex University, University of East London, University of Westminster og London South Bank University. Nogen af dem er meget gamle, mens andre er højskoler som i 1992 fik universitetsstatus.

Mange af museerne i London er i tillæg til at være turistattraktioner også centrale indenfor forskning. Dette gælder ikke mindst Natural History Museum, Science Museum, Victoria and Albert Museum og British Museum. British Library er landets nationalbibliotek, med 150 millioner bind.

Historie

Med Tower of London sikrede Vilhelm Erobreren sig kontrol over byen
Foto: Adrian Pingstone

Den forrige London Bridge (billede fra 1890) blev demonteret og sendt til USA, hvor den blev genopbygget i Lake Havasu City i Arizona i 1971

Da romerne kom til de britiske øer var det som skulle udvikle sig til London en lille landsby i trinovanternes område. Byen regnes gerne som grundlagt af romerne, ca. år 50 e.Kr., da under navnet Londinium. I 61 blev byen brændt ned af icenerne, men den blev hurtigt genopbygget. Den ældste del af byen lå nord for Themsen, særligt i dagens City of London. Byen blev tidligt i det 2. århundrede hovedstad for provinsen Britannien.

Fra 800-tallet og udover blev byen gentagende gange hærget af danske og norske vikinger. I 846-848 var det faktisk vikinger som kontrollerede og patruljerede London. Den sidste invasion fandt sted i 1066, da Vilhelm Erobreren vandt slaget ved Hastings og overtog magten.

I 1078 blev Tower of London påbegyndt. I 1100-tallet blev Westminster sæde for regeringen og senere for parlamentet. Tower of London er Englands bedst bevarede middelalderfæstning. Den mest centrale del af fæstningen, The White Tower, stod færdig i 1097. The White Tower har op gennem årene været kongebolig, fængsel, våbenlager og opbevaringssted for kronjuveler.

I 1665 blev byen ramt af pest og 70.00 mennesker døde. Året efter ramte den store bybrand London og kun en femtedel af byen stod tilbage efter at over 13.000 huse og 84 kirker var brændt ned.

I slutningen af 1800-tallet var London verdens største by, som center for det britiske imperium var den verdens ledende handels-, industri-, finans- og havneby.

Under 2. verdenskrig blev London hårdt ramt af bombning. Store områder blev lagt i grus; både industri, offentlige bygninger og boligområder blev ramt under Blitzen, da London og andre britiske byer blev bombet 57 nætter i træk. Med skiftende intensitet varede bomberaiderne helt til krigens slutfase. Dette har bidraget meget til at forme dagens London. Tæt befolkede slumområder i det østlige London blev hårdt ramt på grund af nærheden til industri og havne, og mange af de evakuerede som havde mistet alt, fik nye hjem i offentlige boligområder i forstæderne.

I 1965 blev byens område kraftig udvidet, ved at Greater London, som er både grevskab og region, blev oprettet. Størstedelen af Middlesex og dele af Essex og Surrey blev da inkluderet i byen.

6. juli 2005 blev et nyt kapitel indledet i Londons historie, ved at byen blev udpeget til at arrangere de olympiske sommerlege for 2012. Der foregår nu et stort arbejde for at lægge til rette for at dette arrangement gennemføres. London har tidligere arrangeret OL i 1908 og 1948.

Dagen efter, 7. juli 2005, blev London ramt af det største bombeangreb siden 2. verdenskrig, hvor 52 mennesker mistede livet og mere end 700 blev såret.

Byplanlægning og -udvikling

Det romerske Londinium var lille i forhold til dagens London. Det omfattede et område som omtrent svarer til City of London. Dette blev omgivet af en bymur, og på romersk vis blev der anlagt et tilnærmet retvinklet gadenet. Den mest dramatiske hændelse i denne periode var nedbrændingen af byen i 61. Genopbygningen ser ud til at have fulgt omtrent samme mønster. På denne tid var det kun et krydsningssted over Themsen i London, en bro som blev bygget omkring år 46.

Med romernes tilbagetrækning fra Britannien i begyndelsen af det 5. århundrede kom angelsakserne til magten i området. Hvor hurtigt forfaldet af den romerske by og fremvæksten af det angelsaksiske London foregik er uklart, men det menes at gadenettet stadig blev mere uregelmæssig. Det kom senre, særligt fra 800-tallet og udover, mange kirker til i byen. Det er vært at mærke sig at London endnu ikke havde blevet rigets hovedstad. Med bispesædet i Canterbury og Winchester som kongens sæde var London først og fremmest et handelscentrum på grund af Themsen, og ikke magtens by.

Efter normannernes erobring af England i 1066 ændrede dette sig. Tower of London blev et vigtigt kongelig slot, og Westminsterpaladset blev sæde for regeringen. Dermed begyndte en ny fase i udviklingen af byen, med flere paladser, administrationscentre og kraftigere befolkningstilvækst. Denne udvikling foregik ikke efter nogen plan. De centrale områder af London blev meget fortættet, med smalle gader og høj befolkningstæthed. Udviklingen omfattede i en grad de ydre dele af dagens London; indtil jernbanen kom var det fortsat en dagsrejse til Watford Gap som i dag ligger lige udenfor byens grænser. Områderne udenfor centrum forblev derfor stort set landsby med nogen spredte byer indtil det 19. århundrede.

John Evelyns plan for genopbygning af London efter branden i 1666.

Efter at store dele af byen brandte ned i 1666 begyndte man straks at lægge planer for en kontrolleret genopbygning. Der skulle blive lige gader for at lette trafikpresset – allerede i hestekørernes tid havde London store trafikkøer – og husene skulle have større afstand og være bygget af mindre brændbart materiale for at hindre en ny storbrand. Der skulle også gøres noget med sanitærforholdene, det havde pesten året før vist nødvendigheden af. Men planlægningen drog ud, og på en tid hvor reguleringslove var vage eller ikke-eksisterende begyndte befolkningen at bygge byen op efter eget forgodtbefindende. Gadenettet i City of London er derfor lige uregelmæssig som det havde været i middelalderen, og der er ikke få smug med kort afstand mellem husene som er overlevet. Det var naturligt at der blev; tomtegrænserne var bestemt af det gamle vejnet, og så længe myndighederne ikke greb ind i tide med virkemidler for at rette ud på grænserne bygge folk på sine brandtomter.

London Bridge i 1745, mens den fortsat var den eneste bro over Themsen i London.

Først i 1750 kom en ny bro over Themsen på plads, efter at London Bridge havde været enerådende siden romersk tid. På andre steder havde man blevet roer over af en af de mange færger som lå langs flodbredden. Flere broer skulle følge at byen blev knyttet tættere sammen.

Den næste store udvikling kom i det 19. århundrede, da jernbanen kom. Afstande betydede pludselig mindre, og man begyndte at anlægge jernbanelinjer som kunne bruges af pendlere. Londons undergrundsbane åbnede som verdens første i 1863, og selv om rutenettet kun var en lille del af dagens, betød det at pendlernes tid havde kommet. London begyndte at sprede sig udover, udenfor Middlesex og ind i Surrey, Kent, Essex og Hertfordshire.

Efter 1. verdenskrig kom en ny fase i byens udvikling. I de ydre bydele begyndte man at anlægge store boligområder. Dette blev gjort særligt for at fjerne slumområderne på Londons østkant. Enkelte boligområder blev også anlagt specifikt for at give hjem til veteraner fra krigen. Folk blev også trukket ind til byen fra andre områder, og London voksede dermed både i areal og befolkning. Denne udvikling blev fornyet og forstærket efter 2. verdenskrig, da behovet for genopbygning var stort efter bomberaiderne. Der er i det 21. århundrede få områder indenfor Greater Londons grænser som minder om landsby; indtil 1930'erne havde man haft flere landbruger der det nu er moderne boligområder og handlegader.

I efterkrigstiden kom også de nye byer, byer som blev grundlagt for at aflaste eksisterende, fortættede byer. I 1965 kom Milton Keynes, omkring en times kørsel nord for London, og en betydelig andel af befolkningen der havde flyttet fra London. Man har også fået vækst i andre byer i takt med udflytning fra London. London havde i den sidste halvdel af det 20. århundrede et fald i befolkningstallet på omkring en million som følge af denne udvikling.

I centrum har man længe været tilbageholdne med at bygge i højden, fordi man ønskede at bevare byens profil. Stort pres på ejendomsmarkedet, specielt i City, har ført til at der er blevet lempet på disse restriktioner. Flere skyskrabere er blevet rejst siden 1970'erne, og der er planer om flere. Der er også blevet udført fornyelsesprojekter flere steder, med det tidligere havneområde Docklands som et af de mest kendte eksempler.

Kultur

Underholdning og udeliv

I City of Westminster finder man West End. Dette område, som ligger omkring Leicester Square og Piccadilly Circus, er Londons vigtigste underholdningsdistrikt med blandt andet teatergaden Shaftesbury Avenue og kulturcenteret Covent Garden. London regnes som en af de største musical- og teaterbyer i verden. På østkanten, særligt i Shoreditch og Hoxton, finder man et underholdningsdistrikt med en noget mindre eksklusiv karakter. Den to kilometer lange Upper Street i Islington har flere barer og restauranter end nogen anden gade i Storbritannien.

London er kendt for sine gademarkeder, her Portobello Road Market.
Foto: Adrian Pingstone

Oxford Street regnes gerne som Europas travleste handlegade. Med en længde på næsten to kilomenter kan den også siges at være verdens længste handlegade. Mere eksklusive butikker finder man særligt i Knightsbridge, med Harrods som den mest kendte. Der er også en række gademarkeder, som Camden Market, Portobello Road Market og Borough Market.

Den store etniske spændvidde i byens befolkning betyder at man finder mad fra de fleste af verdens lande. Nogen områder er blevet gastronomiske centre, som Chinatown med sine mange kinesiske restauranter, Brick Lane med mange bangladeshiske og Edgware Road med mange libanesiske og arabiske spisesteder. I London er der også meget mange indiske restauranter, med madtraditioner fra alle dele af landet repræsenteret. Mange steder afslører restauranter og butikker hvilke etniske grupper som dominerer i området.

Traditionelle engelske puber finder man overalt i byen. Flere af dem er kendte og traditionsrige steder, som Ye Olde Cheshire Cheese hvor Samuel Johnson var stamgæst og Pillars of Hercules som Charles Dickens nævner i en af sine bøger.

Der er mange festivaler og begivenheder. Karnevallet i Notting Hill er den caribiske befolknings største fest. I november holdes Lord Mayor's Show, en flere århundrede gammel ceremoni i forbindelse med udnævnelsen af ny overborgermester i City of London. Trooping the Colour i juni er en militær parade med meget pomp og pragt i forbindelse med monarkens officielle fødselsdag.

Litteratur og film

Charles Dickens er en af forfattere som har sat London på det litterære verdenskort.

London har været scenen i mange litterære værker. Blandt de forfattere som her stærkest forbindes med byen er Samuel Pepys, som i sin dagbog blandt andet giver en øjevidneskildring af bybranden i 1666, og Charles Dickens som beskrev skyggesiderne i det victorianske London. I James Boswells biografiske Life of Johnson foregår handlingen i London, og bogen er kilden til et kendt citat om byen: Samuel Johnson sagde at "Når en mand er træt af London, er han træt af livet; for i London findes alt livet kan ønske". Daniel Defoe var også fra London, og skrev i sin Journal of the Plague Year en skønlitterær beretning om pesten i London. William Shakespeare tilbragte store dele af sit liv i byen, noget også hans samtidige kollega Ben Jonson gjorde. Arthur Conan Doyles romaner om Sherlock Holmes har sat tydelige spor, blandt andet er adressen 221b i Baker Street hvor den fiktive hovedperson boede indrettet som museum.

Den britiske filmindustri har været centreret omkring London, med større studier i Pinewood, Shepperton, Elstree og Leavesden lidt udenfor byen. Mange film har handling lagt til London. London Film Festival holdes hvert år i oktober.

Der er også en række skoler indenfor teaterkunst, som Central School of Speech and Drama, London Academy of Music and Dramatic Art og Royal Academy of Dramatic Art. Mange af de mest kendte britiske skuespillere er uddannet ved en af disse højskoler.

Musik

Royal Albert Hall er en af verdens mest kendte koncertsale.
Foto: A. Brady

London er en af verdens musikhovedstæder, både indenfor klassisk musik og moderne musikformer. Et af verdens fem største musikforlag, EMI, har sit hovedkvarter i byen.

Indenfor klassisk musik har byen har flere verdenskendte koncertsale og orkestre:

• Barbican Arts Centre (London Symphony Orchestra)
• Cadogan Hall (Royal Philharmonic Orchestra)
• Royal Albert Hall (BBC Promenade Concerts)
• Royal Festival Hall (Philharmonia Orchestra, London Philharmonic Orchestra, London Sinfonietta)
• Wigmore Hall

Der er to store operahuse i London: Royal Opera House og Coliseum Theatre. Man finder også Royal Ballet og English National Ballet, som optræder på Royal Opera House, Sadler's Wells Theatre og Royal Albert Hall.

De største koncertarenaer indenfor moderne musik er Earls Court Exhibition Centre og Wembley Arena. Der er også flere kendte, mere intime sale, som Brixton Academy og Hammersmith Apollo. Området omkring Charing Cross Road er kendt for at have mange butikker som sælger moderne instrumenter og lydudstyr.

Byen har, som landets største urbane område, været central i udviklingen af britiske musikstile som drum and bass, UK garage, grime og dubstep.

Ifølge en undersøgelse foretaget blandt 600 internationale DJ'er af DJ Magazine i 2006 havde London tre af verdens bedste natklubber: Fabric, The End og Turnmills. I 2007 havde Fabric faldt til andenplads og The End til fjerdeplads. Seks andre klubber i London var med blandt de femten bedste.

Sport

Fil:Wembley Panorama-England Vs Italy U21s.jpg

Det nye Wembley Stadium er det dyreste stadion nogensinde, kostede 793 millioner pund.

London har været værtskab for sommer-OL to gange, i 1908 og 1948. I juli 2005 blev byen tildelt sommer-OL 2012, og London bliver dermed den første by som har arrangeret OL tre gange. Den var også værtskab for British Empire Games i 1934.

Den mest populære sport i London er fodbold. Byen har 13 klubber i The Football League, hvoraf fem i FA Premier League (Arsenal, Chelsea, Fulham, Tottenham Hotspur, West Ham) og otte i de lavere divisioner (Barnet, Brentford, Charlton Athletic, Crystal Palace, Leyton Orient, Millwall, Queens Park Rangers og Watford). Der er også mange klubber udenfor ligaen.

Fodbold har været spillet i London siden middelalderen; den første dokumentation for dette er fra 1314, da spillet blev forbudt. I det 16. århundrede skal Richard Mulcaster, rektoren på St Paul's School, have organiseret den tidlige mobfodbold til et reguleret spil med hold og dommere. Londonborgeren Ebenezer Cobb Morley var i 1863 blandt grundlæggerne af Football Association, og var en af de første som foreslog et styrende organ indenfor sporten. Han skrev de første moderne fodboldregler i sit hjem i Barnes.

London har også fire rugbyklubber i Guinness Premiership (London Irish, Saracens, Wasps og NES Harlequins); rigtignok er det nu bare Harlequins som har hjemmebane i Greater London mens de andre er flyttet ud. Byen har flere rugbyhold i lavere ligaer.

Wembley Stadium er den nationale fodboldarena, og er også finalebane for FA Cup og rugbyens Challenge Cup. Twickenham Stadium er den nationale rugbyarena, med en kapacitet på 82.000 tilskuere.

De vigtigste cricketbaner er Lord's i St John's Wood og The Oval i Kennington.

Wimbledon Tennis Championships er et af de mest kendte årlige sportsarrangementer i London. Andre arrangementer er London Marathon med omkring 35.000 deltagere og Oxford vs. Cambridge Boat Race på Themsen mellem Putney og Mortlake.

Attraktioner

• Palace of Westminster, som huser parlamentet, og omfatter det berømte klokketårn med klokken "Big Ben".
• Saint Paul's Cathedral, fuldført i 1708, som er det anglikanske bispedømme Londons domkirke.
• City of London, med sine finansinstitutioner.
• Tower Bridge, en af verdens mest karakteristiske broer.
• Tower of London, tidligere kongelig residens, også fængsel; en række henrettelser fandt sted her, blandt andet to af Henrik 8.'s dronninger.
• Buckingham Palace, nuværende residens for det britiske kongehus.
• British Museum, et af verdens mest berømte museer.
• Imperial War Museum, et stort militærmuseum.
• Madame Tussaud's, vokskabinet med en række verdensberømtheder.
• Piccadilly Circus, central plads og gadekryds med lang historie.
• Trafalgar Square, stor plads i byens midte til minde om søslaget ved Trafalgar i 1805.
• Westminster Abbey, traditionel kroningskirke og sidste hvilested for landets monarker.
• London Zoo, zoologiskhave.
• Portobello Road Market, et af mange udendørs markeder i byen.
• Tate Gallery, Storbritanniens nationalgallerier for kunst.
• The London Dungeons, en stor attraktion som skræmmer!
• London Eye, pariserhjul som strækker sig hele 135 meter op i luften.

Panoramabillede af det moderne London.

Litteratur

• Tor Åge Bringsværd. London. 2003 ISBN 82-430-0250-2
• Richard Collier. Byen som ikke ville dø. 1960 (Om andre verdenskrig)
• Richard Herrmann. Paradisveien. 1968 ISBN 82-02-10702-4
• Richard Herrmann. Bak den svarte døren : Historie, mennesker og politikk i Downing Street. 1970
• Richard Herrmann. Mine gleders by : historien om London gjennom to tusen år. 1983 ISBN 82-02-16164-9
• Evy Hvitsten. 100 gode puber i London : real ale, real people and real atmosphere. 2002 ISBN 82-02-21442-4
• London på en annen måte. Henry Notaker (red.). 1988 ISBN 82-02-10894-2

Eksterne links

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til London
• Greater Londons myndigheder, borgmesteren og Londonforsamlingen - officiel hjemmeside
• Wikitravel: London
• Kronjuvelerne
• Rustningskammeret
• Place of Westminister
• Westminister Abbey
• St. Paul's Katedral
• Teater
• Trafalgar Square
• British Museum
• London transport information
• London Eye
• Kort over centrale London