(Translated by https://www.hiragana.jp/)
bold.dk - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

bold.dk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

bold.dk er en dansk internetbaseret avis, som formidler fodboldoplysninger på internettet med primær fokus på danske og europæiske fodbold-relaterede nyheder.[1] Sammenlignet med danske medier har bold.dk i dag et ualmindeligt stort fokus på den danske 1.- og 2. division, mens det tætte fokus på SAS Ligaen og danske spillere i udlandet bibeholdes. Fodboldavisen blev grundlagt som internetmedie i november 1999, af bl.a. den tidligere direktør Holger Kristiansen, som Danmarks første uafhængige netside for fodboldinteresserede og drives i dag af bold.dk Danmark ApS med redaktionel base på Holmen i København.[2][3] Hjemmesiden har godt 555.000 unikke besøgende om måneden (maj 2007).[4]

Hjemmesiden var tidligere ejet af Divisionsforeningen, som den 24. maj 2002 erhvervede bold.dk A/S (senere omdøbt til 4-4-2 A/S) med henblik på at skabe en kommunikationsplatform for Divisionsforeningen i samarbejde med dens medlemsklubber.[2] Under dette ejerskab påbegyndtes leveringen af sidens fodboldnyheder af tre journalister fra det daværende datterselskab Fodboldfabrikken A/S, som i dag stadig sælger nyheder til bold.dk.

Internetsiden har gjort sig bemærket med en række konflikter omkring rettighederne til dansk fodbold. Siden bragte i en kort periode en række annoncer for online-bookmakingfirmaet Sportingbet, hvilket brød den danske spillelovgivning. Annonceaftalen blev imidlertid opsagt i slutningen af 2002, da man blev gjort opmærksom på problemet af Dansk Tipstjeneste.[5][6] Man var i november 2000 endvidere blevet stævnet af Divisionsforeningen (i et samarbejde med Dansk Boldspil-Union) for at tilbyde løbende resultat-formidling under kampene via internettet og mobiltjenester i kommercielt øjemed, hvilket man dog blev frifundet af både Østre Landsret og sidenhen Højesteret i oktober 2002.[3][7]

I februar 2005 indgik Divisionsforeningen en drift- og udviklingsaftale med New Media Sport ApS omkring bold.dk.[8] Firmaet bag bold.dk blev dog efterfølgende solgt til New Media Sport, som i begyndelsen af 2006 flyttede alle aktiviteter over i det engelsk-baserede selskab i London, bold.dk Limited, på baggrund af en sigtelse fra politiet.[9] I denne forbindelse blev sidens besøgende i en periode automatisk videresendt til web-adressen www.bolddk.com, angiveligt for at omgå spillelovgivningen, der forhindrer danske firmaer i at udbyde spil og reklamere for udenlandske bookmakere.[10]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Præsentation af bold.dk (Powerpoint) CATINÉT og bold.dk, Hentet den 19. november 2007.
  2. ^ a b "bold.dk solgt til dansk fodbold". Danske Sportsjournalister. 24. maj 2002. Hentet 19. november 2007. (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ a b Stillingsresultater fra fodboldkampe Arkiveret 5. juni 2008 hos Wayback Machine cfje.dk, 9. oktober 2005, Hentet den 19. november 2007.
  4. ^ Gallup Website Index april 2007 Foreningen af Danske InternetMedier, Hentet den 19. november 2007.
  5. ^ "Danske fodbold-sites forsøger at omgå loven". Computerworld. 9. januar 2006. Hentet 19. november 2007.
  6. ^ "Divisionsforeningen lukker omdiskuteret internetlink". Kristeligt Dagblad. 12. september 2002. Hentet 17. november 2007.
  7. ^ "Bold.dk stævnet af divisionsforeningen". Danske Sportsjournalister. 11. november 2000. Hentet 19. november 2007. (Webside ikke længere tilgængelig)
  8. ^ "Divisionsforeningen i joint venture om hjemmesiden www.bold.dk" (Pressemeddelelse). Divisionsforeningen. 16. februar 2005. Hentet 19. november 2007. (Webside ikke længere tilgængelig)
  9. ^ Fremtidig og politisk og administrativ struktur Arkiveret 6. juni 2007 hos Wayback Machine Dansk Boldspil-Union, januar 2007, Hentet den 19. november 2007.
  10. ^ "Dansk virksomhed svømmer i snylte-domæner". Computerworld. 4. april 2007. Hentet 19. november 2007.

Ekstern kilde/henvisning[redigér | rediger kildetekst]