Germaine de Staël
Germaine de Staël Fransk litteratur Oplysningstiden | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Anne-Louise Germaine Necker 22. april 1766 Paris, Frankrig |
Død | 14. juli 1817 (51 år) Paris, Frankrig |
Gravsted | Château de Coppet[1] |
Nationalitet | Fransk |
Far | Jacques Necker |
Mor | Suzanne Curchod |
Ægtefæller | Albert Jean Michel de Rocca (1811-1817), Erik Magnus Staël von Holstein (1786-1800) |
Partnere | Benjamin Constant, Charles-Maurice de Talleyrand-Périgord, Louis de Narbonne |
Børn | Albertine Staël von Holstein, Auguste-Louis de Staël-Holstein, Louis Alphonse de Rocca |
Familie | Louis Necker (onkel), Jacques Necker de Saussure[2] (fætter / kusine) |
Uddannelse og virke | |
Tilknyttet | Girondinerne |
Beskæftigelse | Dagbogsskribent, salonvært, korrespondent, forfatter, litteraturkritiker, filosof, politiker |
Arbejdssted | Weimar |
Kendte værker | De l’Allemagne, Corinna eller Italien |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Germaine de Staël-Holstein (Madame de Staël, født 22. april 1766, død 14 juli 1817) var fransk forfatter. Hun var datter af den indflydelsesrige schweiziske bankier og franske finansminister Jacques Necker.[3]
Germaine de Staël, som fra 1786 var gift med Sveriges ambassadør i Paris Eric Magnus Staël von Holstein (død 1802), holdt under revolutionen en populær, litterær salon med mange yderst fremtrædende gæster – herunder La Fayette, Condorcet og Talleyrand – og kaldtes således La Reine de Paris, "Paris' dronning". Som sin far var hun tilhænger af revolutionens progressive ideal, hvilket ikke mindst kom til udtryk i hendes skønlitterære værker Delphine – hvor hun fordækt gik til angreb på den kirkelige vielse og ægteskabets uopløselighed – samt i den erotiske roman Corinne.
I 1810 kom hun i alvorlig konflikt med Napoleon og blev tvunget til at forlade landet, først til Rusland senere via Sverige til Storbritannien.
I Danmark er Mme de Staëls navn gjort kendt ved Georg Brandes, der brugte halvdelen af sine berømte og kontroversielle første forelæsninger i 1871, om "Emigrantlitteraturen", på Mme de Staël og hendes allernærmeste kreds.[4]
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Sophie ou les sentiments secrets (1786)
- Lettres sur le caractère et les écrits de Jean-Jacques Rousseau (1788)
- Jeanne Grey (1790)
- Réflexions sur le procès de la reine (1793)
- De l’influence des passions sur le bonheur des individus et des nations (1796)
- De la littérature considérée dans ses rapports avec les institutions sociales (1800, dansk oversættelse Litteraturen og samfundet, 1973)
- Delphine (1802)
- Du caractère de M. Necker et de sa vie privée (1804)
- Corinne ou l’Italie (1807, dansk oversættelse Corinna eller Italien, 1824-25)
- De l’Allemagne (1810)
- Réflexions sur le suicide (1812)
- Considérations sur les principaux événements de la Révolution française (1817)
- Dix années d'exil (1821, dansk oversættelse Ti Aar i Landflygtighed, 1913)
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Brandes, Georg. Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur: Emigrantlitteraturen. Frederiksberg: Det lille Forlag, 1999 (1872). ISBN 87-90030-75-3.
- Fairweather, Maria. Madame de Staël. London: Constable, 2005. ISBN 1-84119-816-1.
- Bredin, Jean-Denis. Une singulière famille: Jacques Necker, Suzanne Necker et Germaine de Staël. Paris: Fayard, 1999. ISBN 2-213-60280-8.