(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Lina Rafn - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Lina Rafn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lina Rafn
Lina Rafn ved Danish DeeJay Awards i 2007.
Information
Født12. august 1976 (48 år)
København, Danmark
StatsborgerKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
SprogDansk Rediger på Wikidata
GenreDance Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSanger
Sangskriver
Producer
Aktive år1997–i dag
Associeret medInfernal
Instrumenter
Vokal Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Lina Rafn Sørensen (født 12. august 1976 i København) er en dansk sanger, sangskriver og producer, og medlem af den danske dance- og popduo Infernal. Infernal har vundet to danske Grammy'er, og solgt 1,7 millioner album og singler på verdensplan.[1] Rafn var ifølge KODA den tredje mest succesfulde kvindelige danske sangskriver i perioden 2006–2010.[2]

Rafn er født på Nørrebro i København og vokset op i forstaden Herlev. Før hendes musikalske karriere tog fart, dansede hun både sportsdans og forskellige andre slags dans. Tidligere var hun backing vokalist for sangerinden Mirah (1994–95), og hun har danset i forskellige andre sammenhænge som: Cirkusrevyen (1993), Sound of Seduction (1993-94), utallige TV shows, film og modeshows.

Hun startede Infernal med sin daværende kæreste Paw Lagermann og Søren Haahr i 1997, som debuterede med singlen "Sorti de l'Enfer" på Kenneth Bagers pladeselskab Flex Records. Året efter kom debutalbummet Infernal Affairs, der solgte over 80.000 eksemplarer og vandt en Dansk Grammy for "Årets Dance-udgivelse". Infernal fik i 2005–06 international succes med singlen "From Paris to Berlin", der var den sjette mest solgte single i Storbritannien i 2006.[3] Da hun startede i Infernal, var det ikke meningen, hun skulle synge, men så fik hun nogle sangtimer og er blevet sangerinde. I 2008 udtalte Rafn om sit syn på sig selv som sangerinde: "Jeg har aldrig bildt mig ind, at jeg var Celine Dion eller Whitney Houston. Jeg synger til husbehov, men jeg har noget på hjerte."[4]

I 2007 fik Rafn en del opmærksomhed for sin kamp for at kunne trække sine kostumer og make-up fra i skat. Efter at have tabt sagen ved Østre Landsret var hun til et møde med skatteminister Kristian Jensen, og Dansk Musiker Forbund overtog sagen og ankede dommen til Højesteret. I august 2010 stadfæstede Højesteret dommen fra 2007.[5]

I 2008 medvirkede Rafn som dommer i første sæson af den danske sangkonkurrence X FactorDR1, hvor hun var dommer sammen med Thomas Blachman og Remee. I den følgende sæson i 2009 var hun mentor for vinderen Linda Andrews. Grundet bl.a. graviditet holdt hun efterfølgende pause fra programmet frem til 2014, hvor hun igen var dommer på programmet sammen med Blachman og Remee.[6][7][8] Hun var dommer på programmet i to sæsoner inden hun i 2016 måtte melde fra grundet turne med Infernal.[9]

I 2018 deltog hun i første sæson af TV 2s underholdningsprogram Stormester.

Siden 2014 har Rafn været en af ejerne af Danmarks største natklub, Klosteret.[10]

Som barn var hun stor fan af Shu-bi-dua og hørte meget af deres musik på kassettebånd.[11]

Rafn har siden 1998 dannet par med Kasper Pertho.[12][13] Parret har sammen datteren, Karmen (f. 2010).[14][15] Parret er bosat i Valby.

  1. ^ Christensen, Mia (13. august 2008). "Infernal: »Vi er ligeglade med dårlige anmeldelser«". Avisen.dk. Hentet 11. januar 2014.
  2. ^ "De mest spillede kvinder". KODA. 8. marts 2011. Arkiveret fra originalen 23. september 2011. Hentet 8. marts 2011.
  3. ^ "The Official UK Singles Chart of the year: 2006". BBC. Arkiveret fra originalen den 29. marts 2007. Hentet 11. januar 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  4. ^ Møller Svendse, Emil (4. august 2008). "Vi redder ikke verden, men vi redder lørdag aften". Urban.
  5. ^ Arrouas, Michelle (19. august 2010). "Lina Rafn taber tøjsag i Højesteret". Politiken. Hentet 11. januar 2014.
  6. ^ Bygbjerg, Søren. "X Factor søger nye sangtalenter - dr.dk/DR1/X Factor". Dr.dk. Hentet 26. juli 2010.
  7. ^ Christensen, Uffe (17. december 2013). "X Factor - som i de gode gamle dage". Jyllands-Posten. Hentet 11. januar 2014.
  8. ^ Den originale dommertrio fortsætter X Factor-succesen | X Factor | DR
  9. ^ Lina Rafn stopper som X Factor-dommer | X Factor | DR
  10. ^ Fogt, Lars (28. august 2014). "Infernal åbner Danmarks største natklub". MX. Arkiveret fra originalen 14. april 2015. Hentet 9. april 2015.
  11. ^ Shu-bi-dua genforenet på Østre Gasværk. Billed-Bladet på YouTube. Hentet 21/5-2019
  12. ^ "Lina Rafns hemmelige mand". metroXpress. 16. april 2009. Arkiveret fra originalen 19. april 2009. Hentet 18. marts 2010.
  13. ^ Skibye, Lena Lee (19. april 2009). "Lina Rafn: Min hemmelige mand". Se og Hør. Arkiveret fra originalen 23. september 2011. Hentet 26. juli 2010.
  14. ^ Andersen, David (18. marts 2010). "Lina Rafn er blevet mor". Ekstra Bladet. Hentet 18. marts 2010.
  15. ^ Jan Körner, Christina Ehrenskjöld (21. marts 2010). "Se Lina Rafns baby". Ekstra Bladet. Hentet 21. marts 2010.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne danske sangerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.