(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Manater - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Manater

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For møntenheden, se aserbajdsjansk manat.
Manater (Trichechidae)
Vestindisk manat Tricheus manatus
Vestindisk manat Tricheus manatus
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukarya
RigeAnimalia (dyr)
RækkeChordata (chordater)
KlasseMammalia (pattedyr)
OrdenSirenia (søkøer)
FamilieTrichechidae
Gill, 1872
slægt
Hjælp til læsning af taksobokse

Manater (Trichechidae) er en familie af store pattedyr som lever i salt- og ferskvand. Manaterne er planteædere, og bruger det meste af deres tid på at græsse. De holder til i lavvandede, sumpagtige kystområder og floder i tropiske og subtropiske strøg rundt om Atlanterhavet, i både fersk- og saltvand.

Trichechus (manater) er den eneste slægt i familien Trichechidæ. Sammen med dygongfamilien udgør manaterne ordenen søkøer (Sirenia). Manaterne adskiller sig fra dygongerne ved at hovedet er mere afrundet og ved at halen er formet som en stor, rund padleåre, mens dygongens hale deler sig i to.

Der findes tre arter manater:

  • Vestindisk manat, Trichechus manatus, som findes ved de vestindiske øer i Caribiske hav og langs nordøstkysten af Sydamerika. Floridamanat (Trichechus manatus latirostris) og antil-manat (Trichechus manatus manatus) regnes som underarter af den vestindiske manat.[1]
  • Vestafrikansk manat, Trichechus senegalensis, som holder til langs vestkysten af Afrika, fra Senegal til Angola, og i flodsystemer ind i landet.
  • Amazonas-manat, Trichechus inunguis, som lever i flodsystemet i Amazonas.

Der er fundet hybrider mellem amazonas-manat og vestindisk manat ved mundingen af Amazonasfloden[2].

  1. ^ Reynolds JE og DK Odell. Manatees and Dugongs. Facts on file, 1991. ISBN 0-8160-2436-7
  2. ^ Vianna, JA, et al.: Phylogeography, phylogeny and hybridization in trichechid sirenians: implications for manatee conservation. Molecular ecology. 2006, 15, 433-447.

Artiklen er hovedsagelig bygget på Reynolds og Odell, som har mange referencer til primærkilder.

Baggrundsstof

[redigér | rediger kildetekst]