(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Matthew Perry - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Matthew Perry

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Matthew Perry
Matthew Perry i 2013.
Personlig information
FødtMatthew Langford Perry Rediger på Wikidata
19. august 1969 Rediger på Wikidata
Williamstown, Massachusetts, USA Rediger på Wikidata
Død28. oktober 2023 (54 år) Rediger på Wikidata
Los Angeles, Californien, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagOverdosis, drukning Rediger på Wikidata
GravstedForest Lawn Memorial Park Rediger på Wikidata
NationalitetCanada/USA Canadisk-amerikansk
BopælLos Angeles Rediger på Wikidata
ForældreSuzanne Marie Langford og John Bennett Perry
Uddannelses­stedLisgar Collegiate Institute, Ashbury College, The Buckley School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTv-skuespiller, filmskuespiller, manuskriptforfatter, filmproducent, skuespiller Rediger på Wikidata
RollerChandler Bing
Venner
Nomineringer og priser
UdmærkelserHuading Awards (2013)
Screen Actors Guild Award for Outstanding Performance by an Ensemble in a Comedy Series (1996)
TV Guide Award (2000) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Matthew Langford Perry (født 19. august 1969 i Williamstown, Massachusetts, død 28. oktober 2023 i Los Angeles, Californien[1][2]) var en canadisk-amerikansk komiker og Emmy- og Golden Globe-nomineret skuespiller. Han var bedst kendt for sin rolle som Chandler Bing i den populære komedieserie Venner. Han var nomineret til både en Emmy og en Golden Globe for rollen som Ron Clark i The Ron Clark Story.

Perrys mor, Suzanne Marie Morrison (pigenavn Langford), var canadisk journalist og tidligere pressesekretær for den canadiske premierminster Pierre Trudeau, og hans far, John Bennett Perry, var amerikansk skuespiller og tidligere model.[3][4][5]

Hans forældre blev skilt før hans 1-års fødselsdag, og hans mor blev siden gift med journalisten Keith Morrison. Perry blev boende hos sin mor i Ottawa. Under sin opvækst var Perry en ivrig tennisspiller og lå højt på ranglisten i junior-rækken. Han gik på Rockcliffe Park Public School, Lisgar Collegiate Institute og på Ashbury College.

Perry flyttede fra Ottawa til Los Angeles for at forfølge sin drøm om at blive skuespiller. Han gik på The Buckley School i Sherman Oaks, og mens han gik her, var han med i Our Town i rollen som George Gibs, og han var også med som junior-producer på The Miracle Worker[forklar yderligere].[kilde mangler] Patty Duke var med og roste den unge Perrys overbevisende rolle som Helens bror, Jimmy. Han var også med The Sound of Music som lille. Som 16-17 årig havde instruktøren Tim Hillman planlagt en production af The Elephant Man, specielt for at få Perry i hovedrollen som John Merrick, sammen med Vanessa Smith, og den senere kendte skuespillerinde fra Les Miserables Lisa Capps. Han fik sit professionelle gennembrud som 18-årig.

Da han blev castet til filmen A Night in the Life of Jimmy Reardon, trak Perry sig fra rollen i The Elephant Man, og hans high school skuespilkarriere sluttede.

Perry stræbte også efter at blive komiker, så han var med i LA Connection i Sherman Oaks, mens han stadig gik i high school, hvor han hurtigt blev populær. Efter nogle gæstemedvirkende roller sidst i 80'erne, var det hans intention at gå på University of Southern California, men så blev han tilbudt hovedrollen som Chazz Russell i serien Second Chance. Da serien havde premiere i 1987, medvirkede Perry sammen med Kiel Martin, og efter 13 episoder skiftede serien navn fra Second Chance til Boys Will Be Boys. Serien havde igen fokus på Chazz og hans teenagevenner, men efter navneskiftet kørte showet dog kun en enkelt sæson.

Det endte med, at Perry blev i Los Angeles og havde gæsteroller i Growings Pains og i Beverly Hills 90210 som Brandon Walshs ven, Roger Azarian.

I starten af 90'erne prøvede Perry at sikre en audition til forsøgsudsendelsen Six of One, senere kendt som Venner (Friends), af Martha Kauffman og David Crane, med hvem han begge havde arbejdet sammen med i tv-serien Dream On. På grund af tidligere samarbejde med forsøgsudsendelsen LAX 2194 var han alligevel lidt tøvende med hensyn til auditionen til Venner, men da han fik læst manuskriptet til serien, fik han den rolle, hanvarmest kendt for, Chandler Bing. Serien var et stort skridt fremad for Perry, der sammen med de andre medvirkende fik genvundet en masse seere. Samtidig med serien var Perry med i film som Fools Rush In, sammen med sin far, John Bennett Perry og Selma Hayek, Three to Tango, Ni Fod Under (The Whole Nine Yards) med Bruce Willis og dens efterfølger Ti Fod Under (The Whole Ten Yards) og Serving Sara.[6]

I 00'erne var Perry mest kendt for sine komiske roller, særligt hans skildring af Det Hvide Hus' forbundsrådmand Joe Quincy i Aaron Sorkins tv-serie The West Wing. Han medvirkede tre gange i serien (to gange i 4. sæson og en gang i 5.), hvilket gav ham to Emmy-nomineringer i kategorien: Outstanding Guest Actor in a Drama Series, i 2003 og i 2004. Han var også med i to episoder af Ally McBeal, som advokat Todd Merrick, i seriens 5. sæson. Da Venner sluttede, fik Perry sin debut som instruktør i en episode, i 4. sæson, i Bill Lawrences sitcom Scrubs, hvor han selv gæstemedvirker som Murray Mark, en operatør i en lille lufthavns traffikkontrol. Murray bliver bedt om at give sin ene nyre til sin far Gregory, spillet af Perrys egen far John Bennett Perry.

Perry spillede hovedrollen i TNT-filmen: The Ron Clark Story,som havde premiere den 13. august 2006. Perry spiller Ron Clark, en landsbyskolelærer, der bliver overflyttet til den hårdeste klasse i landet. Han fik både en Golden Globe- og en Emmy-nominering for sit skuespil.

I 2006-2007 var Perry med i Aaron Sorkins time-lange drama Studio 60 on the Sunset Strip. Perry spiller Matt Albie, sammen med Bradley Whitfords Danny Tripp, en skriver-instruktør duo, hentet til for at hjælpe et faldende sketch show. Perrys rolle skulle overvejende være baseret på Sorkins egne oplevelser, særligt på tv.

I 2006 begyndte Perry på indspilningen af filmen Numb - et komediedrama om en kronisk deprimeret forfatter. Han har også optrådt i David Mamet's Sexual Perversity in Chicago i London.

I 2008 var Perry med i filmen 17 Again - en komedie om en mand på 36 år, der en dag vågner op og opdager, at hanvar17 år igen. DetvarZac Efron, der spiller Perry som 17-årig.

Den 11. september 2012 havde tv-serien Go On præmiere på den amerikanske tv-kanal NBC, hvor Perry spiller hovedrollen som en nybagt enkemand, der modvilligt finder trøst i en støttegruppe.

Perry havde statsborgerskab i både Canada og Amerika.[7] Han var fan af Ottawa Senators, New England Patriots og Boston Red Sox.[8][9]

Alkohol- og medicinafhængighed

[redigér | rediger kildetekst]

Perry blev som ung afhængig af alkohol, fordi det fik ham til at føle sig selvsikker overfor sine omgivelser, men da alkoholen efter nogle års misbrug begyndte at kunne lugtes ud af hans krop, skiftede han ifølge eget udsagn alkoholen ud med receptpligtig medicin, og han blev efter kort tid afhængig af det smertedæmpende middel Vicodin - et vidt udbredt receptpligtigt præparat i Hollywood.

I 2000 blev Perry hospitalsindlagt med kronisk betændelse i bugspytkirtlen som en konsekvens af sit Vicodin-misbrug. På det tidspunkt havde han tabt ca. 20 kilo, hvilket tydeligt kunne ses i 7. sæson af Venner, som startede med en fortsættelse af 6. sæsons sidste afsnit. "Pills became my drug of choice," forklarer Perry i dokumentarfilmen "The Big Lie: American Addict" fra 2016, hvori det fremgår, at han på et tidspunkt tog 55 Vicodin-piller om dagen.[10]

Under optagelserne til Serving Sara kom Perry på afvænning. Optagelserne var på pause i de 13 dage, det tog Perry at blive rask nok til at fortsætte. Optagelserne til Venner var arrangeret sådan, at de scener, hvor Perrys karakter - Chandler - var med, blev optaget til sidst. Hans bedring kunne tydeligt kunne ses i Serving Sara.

Den 28. oktober 2023 blev Perry fundet død i sit spabad i hjemmet i Los Angeles, kun 54 år gammel.[11] En efterfølgende obduktion viste at han døde af bedøvelsesmidlet ketamin der også kan bruges som rusmiddel.[12]

År Titel Rolle Bemærkninger
1988 Dance Til Dawn Roger Tv-film
A Night in the Life of Jimmy Reardon Fred Roberts Krediteret som Matthew L. Perry
1989 She's Out of Control Timothy Krediteret som Matthew L. Perry
1990 Call Me Anna Desi Arnaz, Jr. Tv-film
1993 Deadly Relations George Westerfield Tv-film
1994 Getting In Randall Burns
Parallel Lives Willie Morrison Tv-film
1997 Fools Rush In Alex Whitman
1998 Almost Heroes Leslie Edwards
1999 Three to Tango Oscar Novak
2000 Ni Fod Under / The Whole Nine Yards Nicholas 'Oz' Oseransky
Disney's The Kid Mr. Vivian Ukrediteret
2002 Serving Sara Joe Tyler
2004 Ti Fod Under / The Whole Ten Yards Nicholas 'Oz' Oseransky
2005 Hoosiers II: Senior Year Træner Norman Dale Jr.
2006 The Ron Clark Story Ron Clark Tv-film
2008 Numb Hudson Medproducer
Birds of America Morrie
The Beginning of Wisdom Del
2009 17 Again Mike O' Donnell (voksen) Zac Efron som ung Mike
År Titel Rolle Bemærkninger
1979 240-Robert Arthur Afsnit 1.6: "Bank Job"
1983 Not Necessarily the News Bob Afsnit 1.10: "Audrie in Love"
1985 Charles in Charge Ed Stanley Afsnit 1.20: "The Wrong Guy"
Krediteret som Matthew L. Perry
1986 Silver Spoons Davey Afsnit 5.6: "Rick Moves Out"
19871988 Second Chance
(Boys Will Be Boys)
Chazz Russell Hovedrolleindehaver: Medvirkede i alle 21 afsnit
1988 Just the Ten of Us Ed Afsnit 2.4: "The Dinner Test"
Krediteret som Matthew L. Perry
Highway to Heaven David Hastings Afsnit 5.2: "Hello and Farewell"
1989 Empty Nest Bill som 18-årig Afsnit 1.21: "A Life in the Day"
Growing Pains Sandy Medvirkede i 3 afsnit
1990 Sydney Billy Kells Medvirkede i 13 afsnit
Who's the Boss? Benjamin Dawson Afsnit 7.8: "Roomies"
1991 Beverly Hills, 90210 Roger Azarian Afsnit 1.18: "April Is the Cruelest Month"
1992 Sibs Ukendt Afsnit 1.18: "What Makes Lily Run?"
Dream On Alex Afsnit 3.23: "To the Moon, Alex!"
1993 Home Free Matt Bailey Hovedrolleindehaver; Medvirkede i alle 13 afsnit
1994 L.A.X. 2194 Blaine Pilot-afsnit
19942004 Venner Chandler Bing Hovedrolleindehaver
1995 The John Larroquette Show Steven Afsnit 2.21: "Rachel Redux"
Caroline in the City Chandler Bing Afsnit 1.6: "Caroline and the Folks"
2001 The Simpsons Matthew Perry Afsnit 13.1: "Treehouse of Horror XII"
2002 Ally McBeal Advokat Todd Merrick Afsnittene 5.16 og 5.17: "Love Is All Around" del 1 & 2
2003 The West Wing Joe Quincy Medvirkede i 3 afsnit
2004 Scrubs Murray Marks Afsnit 4.11: "My Unicorn", også som instruktør
20062007 Studio 60 on the Sunset Strip Matt Albie Medvirkede i alle 22 afsnit, bortset fra "The Disaster Show"
2011 Mr. Sunshine Ben Medskaber
År Titel Rolle/stemme
2010 Fallout: New Vegas Benny

Priser & nomineringer

[redigér | rediger kildetekst]

Emmy Awards

  • 2007: Nomineret: "Outstanding Lead Actor in a Miniseries or Movie" for En Lektie For Livet/The Ron Clark Story.
  • 2004: Nomineret: "Outstanding Guest Actor in a Drama Series" for The West Wing
  • 2003: Nomineret: "Outstanding Guest Actor in a Drama Series" for The West Wing.
  • 2002: Nomineret: "Outstanding Lead Actor in a Comedy Series" for Venner.

Golden Globes
2007: Nomineret: "Best Performance by an Actor in a Mini-Series or a Motion Picture Made for Television" for The Ron Clark Story.

American Comedy Awards
1996: Nomineret: "Funniest Supporting Male Performer in a TV Series" for VennerDelt med David Schwimmer

Kids' Choice Awards

  • 2002: Nomineret: "Favorite Television Actor" for Venner.

Satellite Awards

  • 2006: Nomineret: "Best Actor in a Series, Drama" for Studio 60 on the Sunset Strip.

Screen Actors Guild Awards

  • 2007 Nomineret: "Outstanding Performance by a Male Actor in a Television Movie or Miniseries" for The Ron Clark Story.
  • 1999-2004: Nomineret: "Outstanding Performance by an Ensemble in a Comedy Series" for VennerNomineret for alle 6 år delt med hele castet

TV Guide Awards

  • 2000: Vandt: "Editor's Choice" for VennerDelt med hele castet, Jane Sibbett og John Christopher Allen

TV Land Awards

Teen Choice Awards

  • 2004: Nomineret: "Choice TV Actor – Comedy" for Venner.
  1. ^ 'FRIENDS' STAR MATTHEW PERRY DEAD AT 54...After Apparent Drowning (engelsk), tmz.com, 28. oktober 2023, hentet 29. oktober 2023
  2. ^ “Venner”-stjernen Matthew Perry er død, tv2.dk, 29. oktober 2023, hentet 29. oktober 2023
  3. ^ Matthew Perry Biography (1969-)
  4. ^ "1". Arkiveret fra originalen 11. januar 2008. Hentet 16. april 2008.
  5. ^ FILM; The Fame He Craved Came, but It Wasn't Enough – New York Times
  6. ^ Matthew Perry interview Arkiveret 3. maj 2007 hos Wayback Machine
  7. ^ John Buccigross. "This blog should tell you Sens, Ducks on very different paths". ESPN. Hentet 2010-12-31.
  8. ^ Frankel, Daniel. "Emmy Contender: Matthew Perry," Variety, Thursday, June 7, 2007.
  9. ^ ""Matthew Perry Recalls 1988 Legends Celebrity Challenge Hockey Game at Boston Garden (Video)" NESN.com, Wednesday, February 23, 2011". Arkiveret fra originalen 24. februar 2011. Hentet 3. marts 2011.
  10. ^ The Big Lie: American Addict Arkiveret 2. september 2019 hos Wayback Machine flixhouse.com, hentet 2. sep 2019
  11. ^ Los Angeles Times, 28. oktober 2023, https://www.latimes.com/california/story/2023-10-28/freinds-star-matthew-perry-dead-at-56
  12. ^ Kasper Mosholm Thulstrup (15. december 2023), Obduktionsrapport: Matthew Perry døde af brug af ketamin, DR

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]