Mont-Saint-Michel

Bygningskomplekset er opført på en klippeø af granit, hvis oprindelige navn var Mont Tombe. Klippeøen ligger ved floden Couesnons udløb i Mont-Saint-Michel-bugten. Dette havområde har med sine 15 meter Europas største forskel på flod og ebbe. I 1900-tallet truede hydrologiske forhold skabt af en dæmning fra 1875 til turisttrafikken med at gøre klippeøen landfast. I 2014 blev denne dæmning erstattet med en gangbro, således at Mont-Saint-Michel igen kunne få sin karakter af ø.

Håndskriftet Revelatio ecclesiae sancti Michaelis in monte Tumba fra begyndelsen af det 9. århundrede fortæller legenden bag det, der skulle blive til Mont-Saint-Michel.

Sankt Aubert, som var biskop af Avranches, modtog omkring 708 tre drømme, hvor Sankt Mikael krævede, at biskoppen rejste ham en valfartskirke på Mont Tombe. Biskoppen efterkom Sankt Mikaels instruks og forsynede Mont Tombe med en Skt. Mikaels Kirke og et tilhørende kloster. Keltiske munke har muligvis allerede været til stede på Mont Tombe før Skt. Auberts klostergrundlæggelse på øen.

Overleveringen fortæller, at Sankt Aubert forsynede det nye klosters kirke med Sankt Mikael-relikvier i form af klippestykker fra grotten i det meget betydningsfulde Sankt Mikaels-valfartssted, Santuario di San Michele Arcangelo, i Italien. Fra dette tidspunkt kendes øen og klostret med valfartskirke som Mont-Saint-Michel. Det er ukendt, hvilken regel man levede efter i Skt. Auberts kloster, men medlemmerne angives som kannikker, hvilket kan indikere, at man fulgte Augustinerreglen, som tilskrives Sankt Augustin, biskop af Hippo.

På initiativ af Richard 1. blev der ca. 966 hentet benediktinere fra Monte Cassino til Mont-Saint-Michel. Hermed skabtes det benediktinerabbedi, som gjorde Mont-Saint-Michel til det kulturelle monument, som det er i dag.

Hundredårskrigen mellem England og Frankrig satte gang i en befæstningsproces af Mont-Saint-Michel. Englænderne etablerede en garnison på naboøen Tombelaine ca. tre kilometer mod Nord. Denne udvikling betød, at konventet (altså klostermedlemmerne) delte Mont-Saint-Michel med en militær styrke, hvilket tydeligt afspejles i bygningsmassen.

Det lykkedes ikke englænderne at erobre øen under Hundredårskrigen, hvilket afstedkom, at Mont-Saint-Michel blev et fransk symbol på uovervindelighed, der bl.a. siges at have inspireret sankt Jeanne d’Arc til at gå ind i kampen mod englænderne i den sidste fase af Hundredårskrigen. Også den franske konge Ludvig 11. var optaget af klosterøen og Sankt Mikael-figuren som symboler på uovervindelighed. I 1469 indstiftede kongen Ordre de Saint-Michel. En eksklusiv ridderorden med planlagt hovedsæde på klosterøen. Denne ridderorden var ved grundlæggelsen Frankrigs fornemmeste ridderorden.

Også under de franske religionskrige var Mont-Saint-Michel uovervindelig. Den befæstede klosterø fungerede i denne periode som retrætepost og bastion for katolske styrker. Fra begyndelsen af 1600-tallet mistede Mont-Saint-Michel sin militære betydning og forblev som følge deraf uindtaget frem til 2. Verdenskrig, hvor Tyskland besatte klosterøen den 18. juni 1940.

Mont-Saint-Michel har med sin beliggenhed og senere sin befæstningsgrad næret flere legender om fanger holdt på øen. Sikkert er det, at kong Ludvig 11. oprettede et kongeligt fængsel på øen. Senere under Den Franske Revolution fungerede øen som fængsel for de skiftende magthavere, og endelig blev Mont-Saint-Michel kejserligt fængsel under Napoleon. Øen fortsatte som fængsel frem til 1863, hvor det blev lukket.

Både almindelige kriminelle men også politiske og religiøse fanger har afsonet på Mont-Saint-Michel under forhold, der gav fængslet tilnavnet Havets Bastille. Blandt de religiøse fanger, der har afsonet på øen, kan nævnes både huguenotter under de franske religionskrige og hundredevise af romerskkatolske præster under revolutionsårene.

Den religionshistorisk set mest interessante enkeltperson, der har afsonet på Mont-Saint-Michel er den armenske apostoliske patriark af Konstantinopel Avedik Evdokiatsi. Han blev fængslet ved jesuitternes medvirken under kong Ludvig 14. på grund af stærke antikatolske holdninger. Patriarken afsonede på øen i årene 1706-1709, hvorefter han blev overført til Bastillen, hvor han konverterede til den romerskkatolske kirke og blev løsladt.

I dag ligger klosterøen i det romerskkatolske bispedømme Coutances og Avranches i sognet Notre-Dame-de-la Paix de Pontorson, som også omfatter en del af fastlandet. Landsbyen af samme navn ligger i kommunen Le Mont-Saint-Michel, i départementet Manche i Normandiet. Den lille landsby på klosterøen er kendetegnet ved mange fredninger og ved, at mange økonomiske interesser fra det store antal turister og pilgrimme stadig er på private hænder.

Siden fængselsfunktionen lukkede på øen i 1863, har forskellige kunstnere og forfattere bidraget til at Mont-Saint-Michel er genopstået ikke bare som pilgrimsmål, men i særdeleshed som turistattraktion. Det overordnede ansvar for bevarelsen af Mont-Saint-Michel som kulturmonument og naturmiljø ligger pr. 2019 hos Établissement public national du Mont Saint-Michel, som er under tilsyn af henholdsvis det franske kulturministerium og det franske økologiministerium.

• turisme
• Frankrig
• Frankrigs historie (843 – ca. 1500)