2 Nr. 30 • 1997 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqlterlsltsisoq ^aas— Suliffeqadik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mail: atuag@greennet.gl Siulereuisut J3est^re|se^ Arxalo Abeisen (siulittaasoq/tormand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Allaffissorneq Administration mmmåil Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen UtertoK Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissulsuuneqarflk Chefredaktion Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissulsoqarflk Redaktion J Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuls./oversætter) Aage Lennert (nuts./oversætter) llanngutassiortut Korrespondenter Nanortalfk: Qaqortoq: Narsaq: Paamiut: Maniitsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasillaq: Simon Jørgensen Ittoqqormilt: Jonas Brønlund Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Møller Lone Madsen Annoncet Annoncer —.j Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299)2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01 Ulloq tunnlusslfflssaq klngulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimuhTalliman. nal. 10 Sidste Indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion (ful David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqitemeqarlia TlTk Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame i Amagaaallv^isWntqPBmJ Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 ------—------------ GRØNLANDSPOSTEN KISERMAASSINEO KALAALLIT NUNAANNI naalakkersuinermi sap. akunnera ulapaarfiulluinnarpoq, takutitsineq quianaannartoq. Kalaallit Nunaannilu tusagassiu- utit politikikkut sianiitsuliomeq kisimik sammin- ngilaat. Aamma Danmark-imi TV-aviisi ullut ta- marluinnangajaasa pisut erloqinarluinnartut pil- lugit tusagassiisarpoq. Tamanna ilumut nuannin- ngeqaaq. Nunatsinnut nuanninngilaq, politikeri- nut nuanninngilaq, Kalaallit Nunaanni politiki- mik ingerlatsinermut nuanninngilaq - imaluunniit kikkunnut tamanut nuanninngeqaaq. Ajomartorsiomerlu aamma nuanninngitsumik naggasemeqarpoq. Soorlu qilammit aqqarsaartu- tut nalunaamtigineqarpoq Inatsisartut siulittaasu- at isomartuliorsimasoq. Inatsisartut allattoqarfi- anni sulisut ilaannik tiingaqateqarniarnermik oqarsimanermik. Namminersomerunerup oqalut- tuarisaanerani politikikkut ajomartorsiomerup erloqinamerpaap unitsinneqaatigisaanik. Tassan- ngaannaq kikkut tamarmik seqinermit seqeme- qarpullusooq, inatsisartut siulittaasuat Knud Sø- rensen kisimi seqerfigineqarani, sapaatiummallu tusagassiortunik katersortitsineq naggasemeqar- poq nuannannermik assammigamermillu. Kalaallit Nunaannili mamaatsoomeq kiser- ngomppoq. Pisummi sumut iluaqutaassappat? Sooq nunarput naalakkersuinikkut ajomartorsi- ortinneqassava, nunat assigiinngitsut nalunaarfi- gineqarmata politikikkut ingerlanerliortoqartoq, ajorluinnartumillu suliaqartoqarsimasoq. Naalakkersuisut siulittaasuata Lars Emil Jo- hansen-ip kingumut »allat« naveemjussuarpai. Siumup taamalu Lars Emil Johansen-ip pissaa- neqamini annertuseqqippaa. Inatsisartut allat- toqarfiat nutaaq Atassummiumit aqunneqarun- naarpoq. Siumut siulittaasunngortitsivoq, taama- lu Lars Emil nunatsinni sunut tamanut naalagan- ngoqqippoq. Ingerlatseqatigiiffinnut namminer- somerusunit pigineqartunut, politikikkut aquta- nut tamanut. Ilami tamanut. Atassut suli naalakkersuisooqataagaluarpormi, kisiannili sap. akunnerata naanerani taama taku- titsinerliortigaluni Siumumut aamma naalakker- suisut siulittaasuannut iluamik illua’tungiliussin- naanngilaq. Qulamaameqarsinnaanngilaq pissaa- nerup assigiinngitsunut agguaanneqarsimanera. Daniel Skifte politikeritut pissusilersunngilaq, atorfilittut pissusilersorluni, soorlu Lars Emil naalagaralugu. Suliassiissutigineqartut toraallal- luinnarlugit piffissarlu eqqorluinnarlugu isuma- gisarpai. Kalaallit Nunaanni inuinnaat naalakkersuisoo- qataanerannut akomutaavoq partii aalajangersi- masoq taassumalu siulittaasua pissaanilissuaq piumasaminik qanorluunniit iliorsinnaammat. Siumup politikeqamera isorineqarsinnaanngilaq, isorineqartariaqarlunili partii malunnaateqarsin- naasumik illua’ tungeqartinneqanngimmat. ATASSUT tupaallannartomjussuarmik saqqum- miussivoq, Daniel Skifte arfminngormat unnuk- kut TV-kut nalunaaruteqarmat, Atassutip Inuit Ataqatigiit naalakkersuisooqatissatut isumaqati- giniammallugit eqqarsaatigigaa. Pilersaarulli ta- manna nal. akunnerini marlussunni taamaallaat atuuppoq, Knud Sørensen-ip sulisut ilaannik tii- ngaqateqarumaneranik nalunaaruteqamissap tu- ngaanut. Oqallinnerlu allamut saatinneqarpoq, taamalu sap. akunnerata ingerlanerani nuannin- ngitsumik pisoqarsimanerani Siumup peqataasi- masutut pisuutinneqamera qaangiulluni. Pissutsilli allatorluinnaq pisimasinnaagaluar- put. Isumaliutersuummi aviisimut ilanngunne- qartumi Henrik Skydsbjerg HS Analyse-mersoq allappoq, Atassutip Inuit Ataqatigiit suleqatigi- lertariaqarai, qinersivinni tulliuttuni marlunni Atassut kinguariarujussuassanngippat. Isumaliu- tersuut tassanngaannaq pisunut naleqquttorujus- suanngorpoq, inatsisartut ataatsimiinnissaraluat pillugu ajornartorsiortoqalermat, taamalu IA aamma Atassut periarfissaq ilutsillugu pissaaner- mik tigusisimasinnaagaluarlutik. Tamatumanili Daniel Skiftep periarfissamik iluatsitseriamissani ersigaa. Naalakkersuisuni su- leqatigiinneq naammagaa, misigisimavormi su- liassani sapinngilluarlugu. Isumaqarpoq naalak- kersuisuni Atassut annerpaamik sunniuteqartoq, ersissutigalugulu IA aamma Siumut suleqatigii- lissasut. Kisiannili akomutissaqanngilaq Atassut aam- ma Inuit Ataqatigiit naalakkersuisuni suleqatigii- lissappata. Politiki IA-p aamma Siumup sioma- gut ingerlassimasaat assigiinngissuteqanngilaq maannakkut naalakkersuisooqatigiit ingerlas- saannut. Taamatut suleqatigiinneq ingerlalluarsi- masinnaagaluarpoq nutaamik naalakkersui- sooqatigiilemikkut. Kalaallit Nunaannut, Kalaallit Nunaanni inuin- naat naalakkersuisooqataanerannut aamma Siu- mumut iluaqutaasimassagaluarpoq partii piffis- sap ilaani »tunuartinneqarallartuuppat«. Sap. akunnerani kingullermi pisimasunut eqqortumik tamanna kingunerussagaluarpoq, inatsisartut ataatsimiinnissaata kinguartinneqamerani Siu- mup akisussaanera erseqqilluinnarmat. AJUUSAARNARPOQ taamatut pisoqarsiman- ngimmat. Siumup anersaartorfissaqamissani illua’tungiliuttuuninilu iluaqutigisimassagaluar- pai. IA aamma Atassut suleqatigiinnermikkut an- nertunerusumik sunniuteqalissagaluarput. Imaal- luarsinnaavoq IA sunniuteqamemnermigut naa- lakkersuisunut siulittaasunngortitsisinnaasoq, Atassullu maannamut naleqqiullugu ataatsimik amerlanerusumik naalakkersuisunngortitsisima- sinnaagaluarluni. Henrik Skydsbjerg-ip Atassutip siunissaa pillu- gu siulittuutaa partiimut aatsaat taama naleqqutsi- gilerpoq. Sap. akunnerani kingullermi partiip taa- ma soqutaanngitsigisumik angusaqamera pisaria- qalersitsivoq saqqumilaamemlemissamik, immi- nut nukittuutut takutilluni, tamannalu aatsaat pi- sinnaavoq annerusumik pissaaneqamerulemik- kut. Maannakkulli partii tullianik qinersinissamut utaqqisariaqalerpoq. Tamatuma kingoma IA-p aamma Atassutip naalakkersuisuni suleqatigiin- nissaat nutaamik eqqarsaatigineqarsinnaassaaq. AG-p paasisai malillugit Inuit Ataqatigiit tamatu- mani soqutiginnilluarsinnaapput, partiillu marluk pineqartut Siumup pisuni erloqinartuni kiser- maassilluni pissusilersortameranik misilittaga- qamerat taamanikkussamut kinguneqarluarsin- naavoq Siumut Partiip kisermaassilluni ingerlat- sineranik atorunnaarsitsilluinnamermik. ENEVÆLDE DET VAR en hektisk uge for den grønlandske parlamentarisme, en helt igennem grotesk forestil- ling. Og det var ikke bare i de grønlandske medi- er, at det politiske idioteri blev demonstreret. Også den danske TV-avis bragte næsten daglige rapporter om den helt igennem vanvittige situati- on. Det var pinligt. Pinligt for landet, pinligt for politikerne, pinligt for det politiske system i Grøn- land - hvad eller hvem, det end består af. Og krisen fik en pinlig afslutning. Som sendt fra himlen kom meddelelsen om, at Landstingets formand havde et lig i lasten. En sag om verbal sexchikane mod en af de ansatte i landstingsbu- reauet. Den satte punktum for den hidtil værste politiske krise i hjemmestyret historie. Med ét skinnede solen fra en klar himmel på alle andre end landstingsformand Knud Sørensen, og et pressemøde søndag udviklede sig til glædens og håndtrykkenes fest. Men Grønland sidder tilbage med en bitter smag i munden. For hvad skulle alt det til for? Hvad var meningen med at kaste landet ud i en parlamentarisk krise, som har sendt signaler til omverdenen om politisk ustabilitet og makværk. Endnu engang er det lykkedes landsstyrefor- mand Lars Emil Johansen at tryne »de andre«. Siumuts og dermed Lars Emils magt er retableret. Det nye, selvstændige landstingssekretariat er ikke længere Atassut-ledet. Det er Siumut, der sidder på det, og Lars Emil har igen den reelle magt over alting her i landet. De hjemmestyre- ejede selskaber, de politiske styringsorganer. Alt. Ganske vist er Atassut med i landsstyresamar- bejdet, men efter weekendens slappe optræden, repræsenterer Atassut ikke noget reelt modstykke til Siumut og landsstyreformanden. Der ligger ikke nogen garanti for, at magten er spredt på fle- re hænder. Daniel Skifte optræder ikke som poli- tiker, men som en tjenestemand med Lars Emil som chef. Perfekt og punktligt udfører han de opgaver, han bliver bedt om, uden slinger i valsen. Det er ikke godt for det grønlandske demokra- ti, at et bestemt parti og dets meget magtfulde for- mand kan skalte og valte, som det passer dem. Det er ikke Siumuts politik, man kan pege fingre af, men den omstændighed, at partiet ikke har noget reelt modstykke. GODT NOK lagde Atassut op til et drama, da Daniel Skifte lørdag aften i TV meddelte, at hans parti overvejede at forhandle med Inuit Ataqati- giit om landsstyresamarbejde. Men de planer holdt kun et par timer, indtil konsekvensen af Knud Sørensens belastende sag om sexchikane blev kendt. Så afsporedes debatten, og Siumut blev frikendt for meddelagtighed i den famøse uges hændelser. Men det kunne have været anderledes. I en kro- nik inden i bladet fortæller Henrik Skydsbjerg fra HS Analyse, at Atassut er nødt til at gå i samar- bejde med IA, hvis partiet ikke vil sygne hen i løbet af de næste par valgperioder. Kronikken blev pludselig uhyggeligt aktuel gennem balla- den omkring landstingssamlingens start, og IA og Atassut kunne have benyttet lejligheden til tage magten. Men det turde Daniel Skifte ikke løbe an på. Han er tilfreds med landsstyresamarbejdet, for her har han et job, han føler, han er god til. Det er i landstyret, han mener, Atassut har størst indfly- delse, og han var bange for, at IA og Siumut skul- le finde sammen. Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at Atas- sut og Inuit Ataqatigiit kan samarbejde i lands- styret. Den politik, IA førte sammen med Siumut, adskiller sig ikke fra den, den siddende landssty- rekoalition fører. Den kunne sagtens være fortsat i en ny landsstyrekoalition. Og det ville have været sundt for Grønland, for det grønlandske demokrati og for Siumut, hvis partiet for en periode blev »vist ned på bænken«. Det ville have været en fornuftig konsekvens af sidste uges begivenheder, hvor Siumuts ansvar for den groteske udsættelse af samlingen var evident. ÆRGERLIGT, at det ikke gik sådan. Siumut vil- le have haft godt af et pusterum og et job som opposition. Og IA og Atassut ville begge kunne opnå større indflydelse i et samarbejde med hin- anden end med Siumut. Det er ikke usandsynligt, at IA som ankerparti kunne have skaffet sig landsstyreformandsposten, og Atassut kunne være kommet ind med mindst ét landstyremed- lem mere. For Atassut gælder Henrik Skydsbjergs teori om partiets fremtid mere end nogensinde. Med den slatne udgang på krisen i sidste uge har par- tiet brug for at profilere sig med anderledes stær- ke karakterindtryk, og det kan kun ske gennem mere magt. Nu må partiet imidlertid vente til næste valg. Her kan et eventuelt landstyresamarbejde mellem IA og Atassut tages op til fornyet overvejelse. Efter det for AG oplyste, er Inuit Ataqatigiit ikke uinteresseret, og de to partiers fælles erfaringer med Siumuts enerådige optræden i tilspidsede situationer, kan til den tid føre til en midlertidig udrangering af det enevældige Siumut-parti.

Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24