Nr. 30 • 1997 3 tfg ag'Op'c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Atassut nakkaannarpoq Tiinganiarnerup Siumup naalakkersuisooqataa isumaqatigiinniarnermi pitsaanngitsumik inissikkaa Sap. akunnera persuarsiorfioreersoq qaangiummat partiimi siulittaasut Lars Emil Johansen aamtna Daniel Skifte assammipput. De to partiformand, Lars Emil Johansen og Daniel Skifte giver hinanden hånden efter en hed uge. Atassut faldt til patten Sag om sexchikane bragte Siumuts koalitionspartner i en dårlig forhandlingsposition (JB) - Landstingsformand Knud Sørensens verbale sex- chikane mod en ansat i lands- tingsbureauet reddede land- styresamarbejdet mellem Siu- mut og Atassut. Der var ellers lagt op til konflikt, da Atassut lørdag udsendte en pressemeddelel- se, hvori partiet forsvarede landstingsformandens og landstingsbureauet forbere- delse af landstingssamlingen. - Vi retter ikke et komma i samarbejdsaftalen og går hel- lere til valg end at afgive for- mandsposten til Siumut, var Atassuts melding kort fortalt. Men få timer efter ringede Atassuts formand til landssty- reformand Lars Emil Johan- sen og bad om godt vejr. Da var det nemlig kommet frem, at Knud Sørensen havde et »lig i lasten«. Det giver en dårlig forhandlingsposition både overfor Siumut og Inuit Ataqatigiit, og med Siumuts varslede møde med IA i tan- kerne, fandt Atassut-forman- den det bedst at give Siumut den indrømmelse, partiet gjorde krav - hvor urimelig den end måtte være. Knud Sørensen forstod vin- ket om at vurdere sin stilling og meddelte, at han ville trække sig tilbage fra den høje post, og derefter kunne Da- niel Skifte artigt foreslå Jona- than Motzfeldt som ny lands- tingsformand. Atassut-formanden under- stregede på et pressemøde i Katuaq søndag eftermiddag, at hans parti stadig bakker op om Knud Sørensens faglige indsats og henviste til presse- meddelelsen, hvor han lovede bål og brand, hvis Siumut fastholdt, at Knud Sørensen skulle gå af. - Dette er imidlertid en anden situation, forklarede han på pressemødet. - Knud Sørensen har trukket sig af en helt anden årsag, og det kan vi naturligvis ikke blande os i. Sexchikanen kom tilpas For Siumut kom offentlig- gørelsen af Knud Sørensens fejltrin meget belejligt. Det var en begivenhed, der med sit dramatiske indhold totalt afledte opmærksomheden fra den parlamentariske krises kerne: den skandaløse udsæt- telse af landstingssamlingen og placeringen af et ansvar. Væk var alle problemer: Landstingssamlingens start- vanskeligheder, Siumuts be- skyldninger om Atassuts uduelighed både på Landstin- gets formandspost og i lands- styresamarbejdet og trusler om at sprænge landsstyrekoa- litionen. - Vi har løst problemerne, sagde Daniel Skifte, men hen- tydede her ikke til krisens egentlige årsag. Men han har løst det problem, der kunne opstå, hvis Siumut og Inuit Ataqatigiit gik i realitetsfor- handlinger om en ny lands- styrekoalition. Siumut har derimod løst alle sine problemer. Med håndteringen af krisen har partiet formået af dække over sine landstyremedlemmers manglende evne til at færdig- gøre dagsordensforslag til behandling i tinget. Partiet har desuden tilføjet Atassut et nederlag og fravristet sin samarbejdspartner formands- posten i Landstinget. Knud Sørensens fadæse kom virkelig belejligt for Siu- mut. Knud Sørensens dyd Knud Sørensens verbale sex- chikane, som vi i øvrigt ikke ved noget om, ændrer imidler- tid ikke på den omstændighed, at Knud Sørensen og hans sekretariat har passet deres arbejde til punkt og prikke. Landstingssamlingen kunne godt være gennemført. Med- lemmerne har indsendt en lang række forslag, heriblandt et antal såkaldte beslutnings- forslag, der kunne sendes di- rekte i salen til drøftelse. Fra landsstyret var der ved samlingens start kun frem- sendt et forslag af 33 varslede. Det kom fra Daniel Skiftes landsstyreområde og blev afle- veret dagen før samlingen. De øvrige 32 havde sekretariatet ikke set noget til. Ved ugens slutning var der i alt fremsendt tre forslag fra landsstyret, som samtidig har opgivet 13 andre. Rapport Landstingsbureauet udsendte i fredags en rapport om begi- venhederne. Den blev taget til efterretning af et enigt for- mandsskab, og den tilbagevi- ser veldokumenteret hele den kritik Siumut og landsstyre- formanden har fremsat. Ingen i bureauet kender noget til Lars Emil Johansens påstand om daglige rykkere for den nye forretningsgang. I rapporten pointeres det, at Knud Sørensen ikke kunne tage initiativ til at udsætte samlingen. Havde han gjort det, havde det været i strid med lovgivningen. Og selv siger han, at det efter hans op- fattelse ville have været stærkt angribeligt, hvis han gik ud og rykkede de enkelte medlemmer eller landsstyre- områder for materiale til sam- lingen. Frister Landsstyret har henholdt sig til de nye frister i Landstin- gets forretningsorden og hæv- der, at det vil overholde af- leveringsdatoen 21. april for lovforslag, der skal gennem tre behandlinger. Men lands- styret har glemt at regne på sagen. Hvis alle 33 lovforslag skal behandles fra denne dato, vil de aller fleste skulle tredie- behandles på samlingens sid- ste dag, 4. juni. Det skaber naturligvis pro- blemer med afviklingen af landstingssamlingen, men det er ikke problemer, som lands- tingsformanden har mulighed for at gribe ind i. De nye frister er baseret på, at en overvejende del af forslagene indkommer løbende mellem samlingerne, og det er ikke sket for så vidt angår dem, der skal komme fra landsstyret. Landstingsmedlemmerne har imidlertid forstået konse- kvensen af den nye forret- ningsorden. Selvom de efter ifølge den kan aflevere for- slag langt ind i den igang- værende samling, har de fremsendt de fleste forslag i god tid. (JB) - Inatsisartut siulittaasua- ta Knud Sørensen-ip inatsisar- tut allattoqarfianni sulisut ila- annut tiinganiarsimanera Siu- mup aamma Atassutip naalak- kersuisooqatigiinnerannik an- naassisuuvoq. Arfininngormat Atassut tu- sagassiuutitigut nalunaarute- qarmat akerleriittoqamissaa ilimanarsivoq, tassani partiip inatsisartut ataatsimiinnissaa- ta piareersameqamera pillugu inatsisartut siulittaasuat inat- sisartullu allattoqarfiat iller- sormagit. - Siumup inatsisartuni siu- littaasuutitaqalernissaa a- ngujumanagu suleqatigiinnis- saq pillugu isumaqatigiissum- mi uniffimmik ataatsimilluun- niit allanngortitsissanngilagut qinersinissarlu piumanagu, Atassut taamatut naatsumik nalunaaruteqarpoq. Kisiannili nal. akunneri ar- laqanngitsut qaangiutiinnartut Atassutip siulittaasua naalak- kersuisut siulittaasuannut Lars Emil Johansen-imut sia- nerpoq, ajunngitsumik isuma- qatigiissuteqamissaq piuma- saralugu. Taamaalinerani paasinarsisimavoq Knud Sø- rensen ajortuliaqarsimasoq. Tamanna Siumumik Inuit Ataqatigiinnillu isumaqati- giinniamissamut akomutaas- saaq, Siumullu nalunaareersi- mammat IA ataatsimeeqatigi- umallugu, Atassutip siulittaa- sua alajangersimavoq Siumut piumasaqaataani akuersaaru- mallugu - tamanna qanor- luunniit akuersaaruminaatsi- gissagaluarpat. Knud Sørensen-ip qanoq pisoqamera paasillugu qanor- lu inissisimanini nalilereerlu- gu nalunaarpoq, inatsisartut siulittaasuattut atorfimminit tunuarniarluni, tamatumalu kingoma Daniel Skifte siun- nersuuteqaannarsinnaavoq i- natsisartut siulittaasussaattut Jonathan Motzfeldt siunner- suutigalugu. Sapaatiummat ualikkut tu- sagassiortut Katuaq-mi kater- sortinneqarmata Atassutip siu- littaasuata erseqqissaatigaa partiimi Knud Sørensen-ip sulisimanera suli taperserso- raa, innersuussutigalugulu tu- sagassiuutinut nalunaarutigi- simasani sakkortuuliomissa- mik imaqartoq, Siumup aalaja- ngiusimaannassappagu Knud Sørensen-ip tunuamissaa. - Maannakkulli pissutsit al- lanngorsimapput, tusagassi- ortunik katersortitsinermi o- qarpoq. - Pissutsit allarluin- naat pissutigalugit Knud Sø- rensen tunuarsimavoq, ta- mannalu uagut soorunami akuliuffigisinnaanngilarput. Naleqquttoq Knud Sørensen-ip kukkussu- teqarsimaneranik nalunaarut Siumumut naleqqulluinnar- poq. Taamatut pisoqamerata sakkortuumik imaqarnermi- gut naalakkersuinikkut ajor- nartorsiorneq tunulliulluin- narpaa: inatsisartut ataatsi- miinnissaata kanngunarluin- nartumik kinguartinneqamera akisussaasumillu toqqaaso- qamissaa. Ajomartorsiutit ta- marmik peerupput: Inatsisar- tut ataatsimiinnissaata aallar- tinnerliomera, Siumup Atas- summik suliamik iluamik ingerlatsisinnaannginnermik pisuutitsinera, Inatsisartunut siulittaasuutitaqamermi aam- ma naalakkersuisuni suleqati- giinnermi, kiisalu naalakker- suisooqatigiinnermik atorun- naarsitsiniamermik naviasaa- ruteqamermi. - Ajomartorsiutit aaqqiivigi- simavavut, Daniel Skifte oqar- poq, ajomartorsiomerulli sunar- piaq tunngavigineraa inner- suussutiginagu. Siumut aamma Inuit Ataqatigiit naalakkersui- sooqatigiinnissaq pillugu isu- maqatigiinnialissagaluarpata ajomartorsiutit pilersinnaasut aaqqiivigineqarsimapput. Akerlianik Siumup ajomar- torsiutini tamaasa aaqqissima- vai. Ajomartorsiomerup aaq- qiiviginiameqamerani partiip »matoorsinnaasimavai« naalak- kersuisuutitami inatsisartut ataatsimiinnissaannut oqaluuse- risassanik naammassinnissin- naanerannik amigaateqamerat. Partiip aamma taamaalilluni Atassut ajorsartissimavaa, naa- lakkersuisooqatimilu inatsisar- tuni siulittaasuutitaqamera ato- runnaarsissimallugu. Knud Sørensen-ip kukkus- suteqarsimanera Siumumut iluaqutaalluarpoq. Assuarnaassuseq Knud Sørensen-ip tiingaqa- teqarumalluni oqarsimanera, qanorpiaq innersoq ilisiman- ngisarput, allanngortitsitsin- ngilaq Knud Sørensen-ip al- lattoqarfiatalu suliassaminnik isumaginnilluarsimanerannik. Inatsisartut ataatsimiinnissaat aallartinneqarsinnaasimaga- luarpoq. Ilaasortat siunner- suutinik arlalissuamik nassit- sisimapput, ilaatigut siunner- suutinik aalajangiunneqartus- sanik taaneqartartunik, inatsi- sartut ataatsimiittarfianni toq- qaannartumik oqallisigine- qarsinnaasunik. Siunnersuutigineqartussa- tut ilimasaarutigineqarsima- sunit 33-usunit naalakkersui- sut taamaallaat siunnersuum- mik ataatsimik nassiussisi- mapput. Taanna pivoq Daniel Skiftep naalakkersuisoqarfia- nit, ataatsimiinnissarlu ullor- mik ataatsimik sioqqullugu tunniunneqarsimalluni. Siun- nersuutit sinneri 32-t allat- toqarfimmit takuneqarsiman- ngillat. Sap. akunnerata naa- nerani siunnersuutit pingasut naalakkersuisunit tunniunne- qarsimapput, aammali siun- nersuutit allat 13-it taamaa- tiinnameqarsimallutik. Nalunaarusiaq Qanoq pisoqarsimanera pillu- gu inatsisartut allattoqarfiat nalunaarusiamik talliman- ngormat saqqummiussivoq. Siulersuisoqarfimmut ilaasor- tanit isumaqatigiissunit tusaa- tissatut tiguneqarpoq, erseq- qissumillu uppemarsaatissa- qarluni ilumuunnginneraavoq Siumup aamma naalakkersui- sut siulittaasuata isomartorsi- utaannik. Allattoqarfimmi su- lisut ilisimanngilaat Lars Emil Johansen-ip qanoq peri- useqartoqamissaanik ullut ta- maasa paasiniaasarsimaner- minik oqamiamera. Nalunaarusiami erseqqis- saatigineqarpoq Knud Søren- sen suliniuteqarsinnaanngit- soq ataatsimiinnissap kingu- artinneqarnissaanut. Taama iliorsimassappat tamanna ina- tsisinik unioqqutitsinerus- saaq. Knud Sørensen-illu nammineq oqamera naaper- torlugu nammineq sakkortuu- mik saassunneqarsinnaassaaq inatsisartunut ilaasortat ataa- siakkaat imaluunniit naalak- kersuisunut ilaasortat ataatsi- miinnissami oqaluuserisassa- nik nassiusseqqullugit tuavi- saartarsimasuugunigit. Piffissarititat Inatsisartut suleriaasissaat pil- lugu piffissarititaasut nutaat naalakkersuisut malinniarsi- mavaat, oqamiarlutillu inatsi- sissatut siunnersuutit pingaso- riarlugit oqallisigineqartussat tunniunneqamissaannut piffis- sarititaasoq 21. april eqquu- titinniarsimallugu. Naalakker- suisulli qanoq pisoqarsinnaa- nera naatsorsuutiginngitsoor- simavaat. Inatsisissatut siun- nersuutit 33-t ulloq taanna aal- lartittumik oqallisigineqalis- sappata, taava siunnersuutit a- merlanerpaat pingajussaanik oqallisigineqassapput ataatsi- miinnerup ulluani kinguller- paami, tassalu 4. juni. Taamaattumik inatsisartut ataatsimiinnerata ingerlanne- qamissaa soomnami ajomar- torsiutaalissaaq, tamannalu inatsisartut siulittaasuata aku- leriuffigissallugu periarfissa- qarfigissanngilaa. Tunniussi- nissamut piffissarititaasut nu- taat tunngavigaat siunner- suutit amerlanersaat ataatsi- miinnerup ingerlanerani i- ngerlaavartumik tunniunne- qartamissaat, taamatulli piso- qarsimanngilaq siunnersuutit naalakkersuisunit tunniunne- qartussat eqqarsaatigalugit. Nutaamillu periaaseqaler- nissap kingunissai inatsisartu- nut ilaasortanit paasineqarsi- mapput. Nutaamik periaase- qalemissaq malillugu siun- nersuutinik ataatsimiinnerup aallartereemerani tunniussi- sinnaagaluarlutik, siunner- suutit amerlanersaannik pif- fissaagallartillugu nassiussisi- mapput.

Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24